23948sdkhjf

Mænd kan også yde omsorg

”Man behøver ikke at være kvinde for at kunne gøre en forskel for andre.” Sådan lød det på Ungdommens Folkemøde i sidste uge.

”Man behøver ikke at være kvinde for at kunne gøre en forskel for andre.”

Det var en af pointerne fra social- og sundhedsassistent Frederik Kaufmann i en debat ved Ungdommens Folkemøde i sidste uge.

Teamet for debatten var køn og uddannelse. Frederik Kaufmann er uddannet social- og sundhedsassistent uddannet fra SOSU Fyn. Sammen med tre andre unge delte han delte han ud af sine erfaringer og tanker om at have valgt en uddannelse og et fag med overvægt af det modsatte køn. 

Frederik Kaufmann er blandt de otte procent mænd ud af de i alt 85.000, der arbejder inden for social- og sundhed i Danmark. Uddannelsen som social- og sundhedsassistent er altså ikke ligefrem det åbenlyse valg for unge mænd.

Men Frederik er drevet af at ville gøre en forskel for andre, så derfor faldt det ham helt naturligt at gå den vej. Et fag er en titel, ikke et køn, lyder et af budskaberne fra Frederik Kaufmann og de øvrige i panelet. Han har da heller aldrig oplevet det som et problem at være mand i et kvindedomineret fag, og han opfordrer unge, der står over for et uddannelsesvalg, at se bort fra forestillinger om mande- og kvindefag og gå efter det de vil og er gode til.

Debatten fandt sted i Søndermarken den 7. september og var arrangeret i samarbejde mellem Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, DEA og Danske SOSU-skoler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093