23948sdkhjf

Stor succes med gratis temadage: Der er venteliste

Temadage i september sætter fokus på, hvordan kommuner kan opspore ældre mennesker i særlig risiko.

Imorgen torsdag den 14. september tager Sundhedsstyrelsen hul på den første af i alt tre temadage - og alle landets kommuner står på gæstelisten.

Målet er, at kommunerne kan bruge temadagene til at udveksle deres praktiske erfaringer med forebyggende hjemmebesøg.

Temadagene er populære. I København er der 'udsolgt'. Og til temadagene i Vejle og Aalborg er der venteliste.

I 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret, så kommunerne nu også er forpligtede til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år.

- Lovændringen ( i 2016 - red) betød, at kommunerne skulle finde ud af, hvem de særlige risikogrupper er, og hvordan de kan opspores. Det er erfaringerne med det arbejde, som vi vil vende på temadagene, fortæller Lone Thomsen, som er sektionsleder i Sundhedsstyrelsens Enhed for Ældre og Demens.

Temadagene på ældreområdet bringer kommunerne sammen for at samle op på de udfordringer og succeser, de har oplevet i arbejdet med at opspore ældre i særlige risikogrupper. 

- På temadagene vil der være korte oplæg om risikogrupper, social ulighed i sundhed og tværgående samarbejde. Men vigtigst af alt så giver vi de forebyggende medarbejdere i kommunerne mulighed for selv at dele viden og udveksle erfaringer, så de kan inspirere hinanden og udbrede de gode idéer til det fremtidige arbejde med opsporing og forebyggelse på ældreområdet, fortæller Lone Thomsen.

Temadagene (læs mere her) bliver holdt af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Center for Forebyggelse i praksis i KL. De tre temadage foregår i København, (14. september), Vejlen (21. september) og Aalborg (28. september).

Temadagene henvender sig til medarbejdere, der gennemfører forebyggende hjemmebesøg og kommunale ledere, der planlægger og koordinerer forebyggende initiativer på ældreområdet. Der kan højest være 40 deltagere pr. temadag. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.473