23948sdkhjf

Rethink tilgængelighed: Aarhus viser teknologier frem

I dag åbner en udstilling med mere end 100 forskellige teknologier og hjælpemidler på DokkX i Aarhus.

En ny velfærdsteknologiudstilling åbner i dag i Aarhus. Det er teknologierne på DokkX, som deltager i kulturhovedstaden med temaet Rethink tilgængelighed.

Udstillingen rummer mere end 100 forskellige teknologier og hjælpemidler. Som bl.a. Protac Sensit, som er en sækkestol med kugler, der stimulerer kroppens berørings- og muskel-ledsans, og kuglernes tyngde og tryk øger kropsbevidstheden og giver ro. Med på udstillingen er bl.a. også Doormatic, der er en automatisk døråbner, som uden brug af værktøj kan monteres på døre i eget hjem, så døren enten åbner ved hjælp af en bevægelsessensor eller ved et let tryk.

DokkX har udstilling i Dokk1.

Et kraftcenter
Udstillingen er en fejring af kulturhovedstaden og den succes, DokkX har oplevet siden åbningen for knap halvandet år siden. 18.000 mennesker har lagt vejen forbi, og stedets brede appel er en af de største styrker ved DokkX, mener borgmester Jacob Bundsgaard.

- DokkX viser med udstillingen Rethink tilgængelighed, at Aarhus er på forkant inden for velværdsteknologi. DokkX har på kort tid udviklet sig til et kraftcenter for velfærdsteknologi, hvor der dannes samarbejder på kryds og tværs mellem producenter, brugere, sundheds- og beskæftigelsesfaglige medarbejdere og uddannelsesinstitutioner. Den synergi, der opstår, når mange gode hoveder går sammen, resulterer i en idérigdom, som i sidste ende kommer en masse aarhusianere til gode, siger borgmester han.

Livskvalitet
At det handler om livskvalitet for den enkelte, er rådmand Jette Skive enig i.

- Jeg glæder mig over, at Rethink tilgængelighed blandt meget andet viser os, at man ved hjælp af en mobil lift kan komme ud i naturen og få en dejlig oplevelse. Velfærdsteknologierne bliver en større og større del af livet for ældre mennesker i lokalcentrene og i ældre- og plejeboligerne, og bruger vi dem med omtanke, giver de gode muligheder for at leve et selvstændigt liv med en god livskvalitet. Aarhusianerne har stor glæde af at komme til de forskellige udstillinger på DokkX og besøge bussen, DokkX på tur. Jeg er sikker på, at de fleste kan finde noget i den aktuelle udstilling, som kan gøre de gode oplevelser tilgængelige for flere, siger Jette Skive, Sundhed og Omsorg.

Borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Jette Skive åbner udstillingen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109