23948sdkhjf

Bosted i Viborg løber med Smartprisen

På det socialpsykiatriske bosted Gårdhaven bliver beboerne hver uge vurderet efter AFFI-skemaet, som kortlægger beboernes aktuelle funktionsevne. Gårdhaven er nu blevet belønnet med Region Midtjyllands Smartpris.

Det socialpsykiatriske bosted Gårdhaven i Viborg har modtaget Region Midtjyllands Smartpris.

Beboere på Gårdhaven er siden 2016 ugentligt blevet vurderet efter AFFI-skemaet, som kortlægger beboernes aktuelle funktionsevne. AFFI står for Adfærd, Funktioner og Faglig Indsats og med skemaet får medarbejderne på institutionen et præcist og fælles sprog, både internt og overfor eksterne samarbejdspartnere og pårørende, så de kan tilrettelægge et effektivt behandlingsforløb for beboerne.

Den strukturerede, konsekvente og løbende vurdering betyder, at der ikke bliver stillet højere krav til beboerne, end de kan indfri. Omvendt bliver der sat de rigtige forventninger i forhold til beboernes aktuelle kunnen.

Smartprisen gives til en person eller afdeling, som har integreret en løsning, der er opfundet et andet sted. Målet med prisen er, at 'not-invented-here'-tankegangen forsvinder.

Initiativprisen gives til en person eller afdeling, som har skabt en løsning, der enten giver værdi for borgerne, udløser bedre udnyttelse af regionens ressourcer eller er så enkel, at den er nem for andre at overtage. Løsningen må gerne leve op til flere kriterier

AFFI-skemaet er inspireret af en internationalt udbredt model, der er tilpasset Gårdhaven i Viborg. Men da en god idé ikke bliver dårligere af, at den er udtænkt andre steder, så er Gårdhaven for nylig blevet belønnet med Region Midtjyllands Smartpris, som netop gives for genbrug af en god løsning opfundet andre steder.

- Løsningen stiller skarpt på den svære kunst at forstå, hvad det enkelte menneske kan og har behov for, og samtidig fungerer løsningen som et kommunikationsværktøj i samspillet mellem personale, borger, pårørende og andre aktører. Løsningen skaber et fælles sprog om noget så komplekst som menneskers funktionsniveau. Det er et flot redskab, man har skabt, og det har ikke krævet ekstra økonomisk tilføring, men tid og dygtighed. Stort tillykke til Gårdhaven og tak for initiativet, sagde regionsrådsmedlem og priskomitémedlem Hanne Roed (B) i forbindelse med overrækkelse af prisen.

Der var i alt 22 indstillinger til Smartprisen.

Priskomiteen består af regionsrådsmedlemmerne:

  • Susanne Buch Nielsen (F)
  • Hanne Roed (B)
  • Nicolaj Bang (C)
  • Anne V. Kristensen (V)
  • Lone Langballe (DF)

Initiativpris til Silkeborg-klinik

Region Midtjyllands Initiativpris gik til Klinik for Multisygdom på Regionshospitalet Silkeborg.

Når Klinik for Multisygdom samler hospitalslæger med forskellige specialer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmaceuter og evt. psykiatere til tværfaglige konferencer om centrets multisyge patienter, så deltager patientens praktiserende læge via et videokonferencesystem. Det betyder, at den praktiserende læge bliver klædt fagligt på med ny og relevant specialviden, som vedrører netop hans eller hendes patient. Og omvendt kan den praktiserende læge, som kender patientens ønsker og muligheder allerbedst, være med til at sikre, at det er den rigtige indsats og behandling, der bliver sat værk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093