Gebyr fik ikke flere patienter til at møde op
Af Lotte Brochmann
På to forskellige afdelinger på henholdsvis Regionshospitalet Viborg og Silkeborg i Region Midtjylland har der kørt et forsøg med et gebyr på 250 kr. til udeblevne patienter.
Gebyret havde ingen effekt på antallet af udeblivelser, men patienterne fandt ideen god – om end med forbehold. Det viser den afsluttende sammenfatning af forskningsprojektet fra DEFACTUM og VIVE, der er gennemført for Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.
I 2013 blev den daværende regering og Danske Regioner enige om at lave et videnskabeligt forsøg for at undersøge om gebyrer i det offentlige sygehusvæsen kunne reducere antallet af udeblivelser. Som forsøgsafdelinger blev to hospitalsafsnit i Region Midtjylland udvalgt, og patienterne viste sig overraskende positive.
- Langt størstedelen af patienter - og også nogle blandt personalet - anser det for passende, at vi opkræver et gebyr for den forstyrrelse og manglende respekt, som de føler, en udeblivelse er, overfor vores fællesfinansierede sundhedsvæsen, fortæller seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM.
- Det gennemførte forsøg med et gebyr på 250 kr. er ikke en omkostningseffektiv måde at nedbringe udeblivelserne på. Danskerne er generelt meget pligtopfyldende og overholder ofte deres aftaler med hospitalet. Et gebyr får ikke væsentlig flere til at møde frem, siger hun.
Næsten halvdelen af udeblivelserne skyldes tekniske problemer med fx e-Boks, mens 18 % skyldes forglemmelser eller andre årsager. Især de laveste indkomstgrupper, indvandrere og folk med et højt forbrug af psykologydelser har svært ved at overholde aftalen både med og uden gebyrer.
Større fleksibilitet i aftalerne
De største grupper, der generelt ikke møder frem, er personer i alderen mellem 20 og 40 år, mænd og patienter, hvor indkaldelsen er kommet lang tid før aftalen. Hospitalerne kan derfor også selv gøre noget for at minimere antallet af udeblivelser:
- Hospitalerne kan gøre meget selv ved fx at reducere ventetiden mellem indkaldelse og mødetidspunkt, lave sms-påmindelser og øge medbestemmelse om aftaletidspunktet. Det skal være let og hurtigt at melde afbud eller ændre tid for aftalerne, fortæller seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM, og understreger en af forskningsprojektets hovedkonklusioner:
- Ingen ønsker et gebyr, hvis det betyder mere administration og unødigt bureaukrati på hospitalerne. Vi kan se, at unge og mænd har sværere ved at overholde deres aftaler, og der skal derfor tænkes i andre baner end et gebyr, hvis vi skal få dem til at møde til aftalen.
Forsøget med gebyr blev foretaget fra maj 2015 til december 2016.