23948sdkhjf

NAVNE: Ny sundhedschef i Odense

Charlotte Scheppan bliver sundhedschef for kommunens tværgående sundhedssekretariat.

Odense Kommune får ny sundhedschef.

Charlotte Scheppan bliver sundhedschef for kommunens tværgående sundhedssekretariat, hvor hun blandt andet skal betjene kommunens sundhedsudvalg. Det skal hun i en tid, hvor den kommunale sundhedsopgave bliver stadig mere omfattende og kompleks, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sundhedsområdet er et højt prioriteret område for Odense Kommune. Og netop det tværgående samarbejde med forvaltninger, kommuner og praktiserende læger kræver en stærk ledelsesmæssig og koordinerende indsats. Den opgave melder Charlotte Scheppan sig klar til at løfte:  

- Jeg glæder mig til at blive del af holdet, der skal virkeliggøre de politiske visioner for borgernes sundhed i Odense Kommune. Det tiltaler mig meget, at Odense Kommune så klart siger, at sundhed er noget, der skal arbejdes med på tværs af forvaltninger. Sundhed vedrører os alle - uanset hvor vi er i livet. Det ser jeg frem til at tage fat på, og så glæder mig til at komme tilbage til mange gode kolleger, siger Charlotte Scheppan, der tidligere været ældrechef i Odense Kommune fra 2006-2009.

Ældre- og Handicapforvaltningens administrerende direktør, Gitte Østergaard, er også den sundhedsansvarlige direktør i Odense, og hun udtrykker stor tilfredshed med valget af Charlotte Scheppan:

- Det er svært at forestille sig en mere kompetent og erfaren kapacitet end Charlotte. Hun har et indgående kendskab til sundhedsområdet og kender også Odense Kommune, hvor vi tidligere har haft glæde af hende. Sundhedsområdet er under kraftig forandring, og det kræver en sikker hånd på rettet. Det ved jeg, at Charlotte kan levere. Jeg ser frem til, at vi i samarbejde med den tværgående chefgruppe for sundhedsområdet, kan gøre Odense gældende på de store nationale og regionale dagsordner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125