23948sdkhjf

Bid, trusler og vold er reduceret i Herning

Fuglsangsø Centret, Toftebo Plejecenter og Søglimt Plejecenter i Herning har gennemført et projekt, der er delvist baseret på Marte Meo-metoden: Resultaterne taler for sig selv.

Bid, spark og trusler kan være hverdag, hvis man arbejder med mennesker, der har svært ved at sætte ord på deres følelser. Men i Herning har tre plejehjem mere end halveret volden fra mennesker med demens.

Projektet er gennemført på tre af Herning Kommunes plejecentre: Fuglsangsø Centret, Toftebo Plejecenter og Søglimt Plejecenter. Det er delvist baseret på den hollandsk-udviklede Marte Meo-metode. Metoden går kort fortalt ud på at fremme positiv udvikling ved at fokusere på muligheder og ressourcer - blandt andet via brug af videooptagelser.

Magasinet Pleje besøgte Plejehjemmet Lindegården for et års tid siden. (Artiklen er for abonnenter). Dengang var medarbejderne i fuld gang med uddannelserne i Marte Meo-projektet. 

Nu er projektet evalueret, og resultaterne viser succes: Antallet af registrerede voldsepisoder på de tre centre, der deltog i projektet, faldt i løbet af de 18 måneder, projektet har kørt, med gennemsnitligt 62 procent.

Trivslen kan ses i arbejdspladsvurderingerne, hvor personalet nu angiver markant færre episoder med fysisk og psykisk vold eller situationer, hvor de ikke føler sig klædt på til at klare arbejdet bedst muligt. Fra 49 registrerede episoder i arbejdspladsvurderingen året før projektet er antallet i projektperioden faldet til bare 14. 

Sygefraværet er på to af plejecentrene faldet med henholdsvis 12 og 14 procent.

Læs mere i Magasinet Pleje i oktober.

• Arbejdsmiljøprojektet Demens - Vejen til arbejdsglæde og trivsel er gennemført i perioden 1. januar 2016 - 1. juli 2017
• Projektet er økonomisk støttet af Arbejdstilsynet. Af projektbudgettet på 526.500 kroner har Arbejdstilsynet givet tilsagn om støtte på 263.250 kroner
• Projektet er gennemført på tre plejecentre i Herning Kommune: Fuglsangsø Centret, Toftebo Plejecenter og Søglimt Plejecenter
• Alle tre plejecentre oplevede før projektet hyppige episoder med vold fra beboerne og et hårdt psykisk arbejdsmiljø
• Alle tre plejecentre har både somatiske og skærmede afdelinger for beboere med demens. I alt 160 beboere på 11 afdelinger
• I alt 149 medarbejdere, fordelt på sosu-hjælpere, sosu-assistenter, sygeplejersker og pædagoger, har deltaget i projektet
• I Herning Kommune har man arbejdet med Marte Meo-metoden siden 2001, hvor metoden blev introduceret på Plejehjemmet Lindegården som et middel til bedre, tværfagligt samarbejde

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22