23948sdkhjf

Over en million danskere vil give deres organer videre

Antallet af organdonorer har rundet en million. Det er godt, men langtfra nok, siger konsulent.

Danmark har rundet en million organdonorer lige inden den årlige organdonationsdag lørdag.

Selv om det vækker begejstring, at det skarpe hjørne er rundet, er der endnu meget uudnyttet potentiale i befolkningen, mener specialkonsulent ved Sundhedsstyrelsen Maria Herlev Ahrenfeldt.

- En million mennesker er jo mange, men der er fem millioner mennesker over 18 år i Danmark, så vi vil selvfølgelig gerne højere op, siger hun.

Den ene million organdonorer udgør cirka 21 procent af den voksne befolkning.

Ifølge Maria Herlev Ahrenfeldt er det ikke til at sige, hvor mange mennesker der skal være tilmeldt registret, før alle på ventelisten kan få hjælp.

Men det nuværende antal er ikke nok.

I 2016 døde 29 personer, mens de var på venteliste til et nyt organ.

- Langt de fleste af de tilmeldte bliver ikke organdonorer. Mange dør på måder, der gør, at organerne ikke kan gives videre, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

Organerne kan ikke bruges, hvis man falder om af hjertestop på gaden eller dør hjemme i egen seng.

For at donere organer skal man være erklæret hjernedød på en intensivafdeling, og en respirator skal holde liv i organerne.

Mellem 150 og 200 bliver erklæret hjernedøde om året.

- Potentialet er hos de folk, der ligger indlagt på sygehuset på en intensivafdeling med et traume i hjernen. Det er de færreste, der dør på den måde.

- Derfor er det vigtigt, at man kan bruge de organer, der er, fordi der er ikke mange at tage af, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

I Danmark har vi et system, der kaldes informeret samtykke. Det betyder, at man bevidst skal gå ind og tilmelde sig, hvis man ønsker at donere sine organer.

Ifølge centerleder ved det nationale videnscenter Dansk Center for Organdonation Helle Haubro Andersen er det en udbredt misforståelse, at der er sammenhæng mellem antallet af organdonorer og længden af ventelisterne.

Hun mener til gengæld, at en til- eller framelding af registret hjælper de efterladte, hvis man dør.

- Hvis man står i en meget presset situation fyldt med sorg, hvor ens nærmeste er ved at dø, siger mange nej til det. De siger i virkeligheden ikke nej til organdonation. De siger nej til det hele. Nej til at deres nærmeste skal dø, siger hun.

Organdonorregistret har eksisteret siden 1990. Sundhedsstyrelsen gør blandt andet opmærksom på emnet ved at sende donorkort med, når man modtager nyt sundhedskort eller skifter adresse.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078