23948sdkhjf

Det mener danskerne om brug af teknologi i plejen

Næsten hver anden dansker mener, at teknologi kan udsætte ældres plejebehov

44 procent af den danske befolkning tror, at ny teknologi kan udsætte behovet for hjælp i alderdommen, og lidt mere end hver fjerde mener, at plejesektoren bliver bedre med ny teknologi. Det fremgår af en ny, stor nordisk spørgeundersøgelse foretaget af analysebureauet Norstat for medicinrobotvirksomheden Evondos.

Norstat har lavet undersøgelsen i både Danmark, Norge og Sverige.

Blandt dem, der mærker det positive stemningsskifte i forhold til velfærdsteknologien, er det finske firma Evondos, der leverer medicinrobotter til blandt andet den kommunale hjemmepleje. Medicinrobotterne sørger for, at kronisk syge og ældre får den ordinerede medicin og dosis på det rette tidspunkt.

- Vi oplever, at både plejepersonale og borgerne tager godt i mod teknologien. Plejepersonalet, fordi de får en kvalificeret aflastning i en meget travl hverdag. Og borgerne, fordi de får en følelse af at være mere selvhjulpne, siger direktør Lars Thorsgaard for Evondos i Danmark.

Undersøgelsen peger også på, at danskerne ikke regner med, at ny teknologi er svaret på hele den forventede, fremtidige personalemangel. På spørgmålet om, hvorvidt problemet med mangel på personale i sundheds- og plejesektoren kan løses delvist med ny teknologi, svarer 37 procent, at de er enige eller delvist enige, mens næsten lige så mange, nemlig 36 procent er uenige eller delvis uenige. 20 procent svarer hverken eller og syv procent ved ikke.

I undersøgelsen bliver danskerne også spurgt til, hvilken indvirkning ny teknologi får på servicen i sundheds- og plejesektoren. 21 procent tror, det bliver lidt bedre, mens fe procent svarer meget bedre. 23 procent svarer lidt værre og 11 procent meget værre. 30 procent tror, det bliver lige så godt/dårligt som i dag.

En undersøgelse fra norske Helsedirektoratet* tyder imidlertid på, at borgere med direkte erfaring med velfærdsteknologi måske er mere positive end befolkningen generelt. I hvert tilfælde når det handler om automatiseret medicindoseringshjælp.

Her oplevede hele 89 procent af brugerne en række positive effekter som blandt andet øget følelse af egenmestring, øget aktivitet og indhold i hverdagen og øget værdighed.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094