23948sdkhjf

Demensvenlige sygehuse: Nu er de tre forsøgssygehuse udpeget

De tre sygehuse, som de kommende år skal afprøve tiltag, der kan gøre sygehusene mere demensvenlige, er netop udpeget.

I de kommende år skal man på tre sygehuse afprøve forskellige tiltag, der kan gøre sygehusene mere demensvenlige.

Som led i den nationale demenshandlingsplan skal der nemlig laves forsøg med demensvenlige sygehuse. Og de seneste måneder har sygehusafdelinger, der ønsker at være med i pilotprojektet, kunnet komme med interessetilkendegivelser, og nu er der udpeget tre forsøgshuse.

De tre sygehuse er Nykøbing Falster Sygehus, Akutafdelingen, Odense Universitetshospital, Svendborg, Geriatrisk Afdeling og Regionshospitalet Viborg, Neurologisk Afdeling i samarbejde med Akutafdelingen.

Det er Nationalt Videnscenter for Demens, der har ansvaret for pilotprojektet, som løber til udgangen af 2019.

Du kan læse meget mere om pilotprojektet og forsøg med demensvenlige sygehuse i den kommende trykte udgave af Magasinet Pleje, der udkommer nu på fredag den 27. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078