23948sdkhjf

VIDEO: Rygmarvskadede Michael går igen

Gangtræning og rehabilitering af rygmarvskadede var på dagsordenen til årsmøde hos foreningen Rygmarvsskadede i Danmark.

Da foreningen RYK, Rygmarvskadede i Danmark, forleden holdt årsmøde blev deltagerne blandt andet præsenteret for astronautløbebåndet AlterG, som rygmarvsskadede Michael Jodehl træner i efter, at han blev lam fra halsen og ned i en gymnastikulykke i 2001. Michael kan idag gå med støtte.

RYK-seminarets deltagere fik mulighed for at prøve AlterG, og mange benyttede sig af muligheden for at få lov til at prøve at gå igen, hvilket AlterG netop gør muligt. En af dem var RYKs formand Helle C. Schmidt, der selv er rygmarvsskadet:

- Det første jeg mærkede var, at jeg lige pludselig var Helle igen, der stod op i øjenhøjde med Kaare, som skulle vise mig til rette i AlterG. Da jeg fik luft omkring mig, følte jeg mig sikker, og det endte også med, at jeg gik. Jeg kan slet ikke få armene ned. Det var så fantastisk.

For Helle er det vigtigt, at både foreningens medlemmer og behandlersystemet er åben overfor nye muligheder til at genoptræne mennesker med en rygmarvsskade:

- Sundhedspolitisk kæmper RYK bl.a. for rehabilitering, som er så vigtig for rygmarvsskadede. Som rygmarvsskadede oplever vi ind imellem, at nye muligheder kan være længe undervejs i det offentlige behandlersystem. Vi bruger derfor meget energi på at prøve tingene af og udfordre vores begrænsninger, siger Helle.

Naturlig gangtræning i AlterG er muligt, fordi det er et vægtaflastende genoptræningsredskab, der både giver støtte til balance og løfter op til 80 procent af kropsvægten.

Det overtryk, der skabes i en pose omkring løbebåndet, bærer personen, der går i AlterG, op på samme måde som vand. Når løbebåndet samtidig kører, aktiveres den gangfunktion, som vi alle er født med, og sender signaler til hjernen.

Kombinationen er vægtaflastning, støtte og det rullende løbebånd, gør det nemmere for den, der går i AlterG, at få en korrekt gangafvikling, hvor hælen sættes i jorden først, ligesom Helle gør, da hun går i AlterG første gang.

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093