23948sdkhjf

Aalborg viste Demenscenter Tornhøjhaven frem

Tornhøjhaven skal udformes som en landsby med én indgang bestående af af punkthuse i en og to etager - i går var der fremvisning af de nye boliger.

Aalborg Kommune er i fuld gang med at bygge et nyskabende demenscenter, kaldet Tornhøjhaven. I går onsdag var der fremvisning af de nye boliger, da Ældre- og Handicapudvalget som de første fik mulighed for at se sig om sammen med Ældrerådet. 

Demensplejehjemmet udformes som en landsby med én indgang bestående af forbundne, selvstændige punkthuse i en og to etage.
Landsbyen skal danne et lukket uderum med mange forskellige aktivitets- og
stemningsrum. Der skal også være mindre bygninger til fælles- og støttefunktioner.
"Den arkitektoniske idé er inspireret af enfamilie-huset og landsbyens hovedgade med en blanding af hjem og butikker. Formålet er at skabe et trygt og genkendeligt hjem og
bymiljø, som kan give demensramte god livskvalitet," skriver Aalborg Kommune i en invitation til rejsegildet.
Det nye demenshjem får 72 boliger samt ca. 1.000 m2 servicearealer, som blandt andet skal rumme et daghjem.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079