23948sdkhjf

Ny forening er talerør for danskere med funktionel lidelse

Patientforeningen for Funktionelle Lidelser vil tale patienters sag.

En nye patientforening for danskere med funktionelle lidelser ser nu dagens lys. Foreningen 'Patientforeningen for Funktionelle Lidelser' skal tale patienternes sag, hvilket kan være til fordel for de mennesker, der eksempelvis er ramt af stress eller angst.

- I foreningen vil vi forsøge at forbedre behandlings- og undersøgelsesmulighederne for patienter med funktionelle lidelser. Alt for mange får lov at gå for længe, eller ender med at få den forkerte behandling. Der er eksempler på patienter, der fejlagtigt er blevet opereret for symptomer, der i virkeligheden skyldes en funktionel lidelse, siger Michael Vind Lassen, som er formand for Patientforeningen for Funktionelle Lidelser.

Man mener, at ca. 250-300.000 danskere har en funktionel lidelse, hvoraf 10-15.000 er på sygedagpenge og 20.000 – 30.000 modtager pension eller fleksjob. Det er muligt at behandle denne gruppe af patienter, og der vil være mange penge og megen lidelse at spare, hvis det lykkedes, mener foreningen.

Mere information kan findes på hjemmesiden pffl.dk.

Som det også ses ved andre sygdomme , der ikke er direkte synlige, rammes mange af stigmatisering og manglende forståelse. De oplever at måtte gå til lægen flere gange uden at få den rette behandling. Patienterne kan bruge flere år på at blive sendt fra den ene speciallæge til den anden. Til sidst får de måske en forkert diagnose, og ender med få eller ingen behandlingsmuligheder. Ved at udbrede kendskabet til funktionelle lidelser, er det foreningens formål at afhjælpe denne stigmatisering, siger Michael Vind Lassen.

- Vores nuværende behandlingssystem deler kroppen op i en somatisk og psykisk del. Funktionelle lidelser gør op med denne tankegang og befinder sig midt imellem. En opfattelse der må siges at være almindeligt anerkendt i befolkningen, hvor meget få jo vil påstå, at der ingen sammenhæng er mellem krop og psyke, siger han.

Mange patienter med funktionelle lidelser har svært ved at møde op og deltage i arrangementer, og derfor vil Patientforeningen for Funktionelle lidelser i høj grad benytte sociale medier i kontakten med medlemmer og andre, som har en funktionel lidelse. Bestyrelsen består af personer, der er eller har været alvorligt ramt af en funktionel lidelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078