Sundhedsøkonom: Lad Nasa forske i højteknologi og brug det, der virker i Danmark
Forskning og den teknologiske udvikling sker med stor fart, og der er mange nye muligheder for arbejdet med neurologiske patienter. Udfordringen er, at teknologi er dyrt at udvikle og anskaffe. Det kan være svært at se, hvordan et økonomisk trængt sundhedsvæsen dels skal finansiere den dyre forskning på området, og dels på sigt skal kunne tilbyde den slags behandlings- og rehabiliteringsmuligheder til patienterne.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE anbefaler realistiske ambitioner på forskningsområdet:
- Vi har kun de penge, vi har. Det bliver ikke Danmark, der kommer til at lave de helt store forskningsmæssige resultater på dette område. Vi kan deltage i større internationale projekter, men det vigtige er, at vi begynder at bruge det, vi allerede ved virker i hele behandlingsforløbet, også på tværs af sektorer, sagde han fornylig for Neuro-Rehab-konference i København.
Implementer det, der virker
Ledende neuropsykolog Hysse Birgitte Forchhammer vil gerne have flere penge til forskning, men er enig i, at det giver god mening, at Danmark først og fremmet arbejder med at få implementeret det, man allerede ved virker:
- Det er let at lade sig rive med af de enorme muligheder, forskning inden for dette område afdækker. Men samtidig vigtigt at holde sig for øje, om teknologien faktisk giver patienterne bedre hverdagsliv og mere livskvalitet i praksis, siger hun.
Jakob Kjellberg anbefaler, at vi skal skifter perspektiv væk fra alene at satse på de store randomiserede forsøg, og i stedet sætter fokus på at undersøge betydningen af organisering af arbejdsgange, og finde relevante mål, der belyser patienternes samlede udbytte af indsatserne.
Man kan for eksempel bruge små cirkulære afprøvningsmetoder, som eksempelvis PDSA, for at skaffe tilstrækkelige mængder af data, siger han.
Dårlige patienter er dyrest
Rigshospitalet kan tilbyde højt specialiseret behandling til patienterne, når de er indlagt, men når de kommer hjem fra hospitalet overtager kommunerne ansvaret og ikke mindst finansieringen.
Særligt mindre kommuner kan have svært ved at finde finansiering til dyre teknologiske løsninger, men Jakob Kjellberg påpeger, at det er de borgere, der har de sværeste skader, som koster flest penge.
Derfor er der et enormt potentiale i, at netop denne gruppe patienters funktionsniveau forbedres.
- Patienterne er jo kun kort tid på hospitalerne - måske maksimalt et halvt år. Resten af deres liv er det kommunerne, der finansierer den hjælp, de får. Der er rigtig god økonomi i, at kommunerne tænker mere rehabiliterende fremover. Hvis patienten får det bedre, og bliver mere selvhjulpen med eksempelvis dyr teknologi, så kan der være direkte økonomisk gevinst til kommunen på den lange bane. Det kan godt være, at dyre løsninger, på lang sigt, er billigst. Det man kan diskutere er, om kommunerne får nok ud af de penge, de bruger på borgerne. Nogen gange skal man måske investere lidt ekstra, men få noget der virker i længden. Et godt eksempel er høreapparater. Hvis man giver borgeren et høreapparat, som er så dårligt, at borgeren ikke bruger det, så kan en umiddelbart billig løsning jo udvikle sig til at blive en dyr løsning og spild af penge, siger han.