23948sdkhjf

VIDEO: Ensomhed er ikke bare ensomhed

Cand.psych., Kristian Park Frausing, lektor ved VIA University College, beskriver i denne video forskellige former for ensomhed, der kan dominere.

Mange forestiller sig, at alderdommen er præget af ensomhed, men det er faktisk ikke ubetinget rigtigt.

Det siger cand.psych., Kristian Park Frausing, der er lektor ved VIA University College.

Han fortæller i denne video mere om ensomhed, hvor han også beskriver forskellige former for ensomhed, der kan dominere.

"Ensomhedsforekomst peaker i ungdomsårene og igen i den sene alderdom. Det er altså rigtig nok, at ensomhedsforekomsten stiger, når man bliver meget gammel, men det er samtidig sådan, at den er på sit aller laveste niveau i befolkningen umiddelbart inden – altså som 70-75-årig. Samtidig viser det sig, at selvom der er en øget forekomst af ensomhed blandt de meget gamle, så er det stadig under 10 procent, der oplever sig alvorligt ensomme. Det betyder, at der er en helt masse ældre mennesker, som ikke er ensomme, eller som er det i mindre eller moderat grad," lyder det blandt andet fra Kristian Park Frausing.

Han pointerer, at man skal differentiere mellem forskellige former for ensomhed for at kunne tilbyde den rette hjælp. Det kan være social ensomhed, emotionel ensomhed - som opstår ved sorg - kosmisk ensomhed, som i høj grad handler om at føle sig fremmedgjort for den verden, man er en del af.

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156