23948sdkhjf

Skærmen baner vej til nemmere kommunikation

Plejehjemmet Holmegårdsparken har implementeret nye informationsskærme

På Holmegårdsparken i Gentofte har man implementeret en ny digital platform til kommunikation mellem beboerne og deres pårørende og plejehjemmet. Det har blandt andet betydet nemmere kommunikation og enklere arbejdsgange.

På alle seks afdelinger er der nu kommet informationsskærme, som giver et nemt overblik over, hvad der sker i huset. Her kan beboerne og deres familier selv hente informationer om for eksempel kommende aktiviteter, hvem der er på arbejde i dag eller hvad de skal have at spise i aften.

- Det er nogle af de informationer, der bliver spurgt meget ind til, og som personalet tidligere har brugt en del tid på at forklare eller undersøge for borgerne. Nu har vi samlet det på en skærm, som vi altid kan henvise til, fortæller Holmegårdsparkens direktør, Linn Werner Hovind.

Det handler ikke om at undgå kommunikation, men om at forenkle den, så man også kan bruge tiden til andre opgaver, forklarer hun.

Central placering

Informationsskærmene hænger i dagligstuen.

Og den centrale placering kunne ikke være bedre, mener social- og sundhedshjælper Tanja Milling Petersen.

- De kan ikke undgå at se skærmen, og de går jo forbi den, når de for eksempel skal frokost og kaffe, så den kunne ikke sidde bedre, siger hun.

Både beboere, pårørende og personale på plejehjemmet har taget godt imod den digitale kommunikationsplatform, der hedder IBG - interaktiv borgerguide, og personalet oplever, at den bliver mere og mere benyttet i hverdagen. Især madplanen på informationsskærmen bliver flittigt brugt, det samme gør blandt andet også billedgallerierne, hvor man sammen kan se fotos fra arrangementer og ture.

Touchskærmens brugerflade er specifikt udviklet til mennesker med nedsat funktionsevne.

- Den er brugervenlig, og det er også derfor, den bliver brugt, fordi den når lige præcis ind til det, borgerne har behov for at vide. Det kræver meget lidt oplæring og erfaring at benytte den, siger Linn Werner Hovind.

Medarbejderne guider og vejleder pårørende og beboere i brugen af informationsskærmene. Holmegårdsparken lægger også nyheder op på informationsskærmene.

Sparer ressourcer

Plejehjemmet har i år fået huslægeordning, og lægeklinikken var for nylig ude for at influenzavaccinere alle interesserede beboere.

- Tidligere skulle vi ud til hver enkelt bolig og informere om det både til beboere og pårørende og lægge sedler. Nu bliver der lavet et opslag på IBG-skærmene. Det ser vi som en kæmpe besparelse af vores ressourcer, som vi så kan bruge på noget andet. For vi har ikke købt det her for at spare, vi har købt det for at omplacere vores ressourcer og gøre noget andet på den samme tid, forklarer Linn Werner Hovind.

Når man lige om lidt skal man have juleaften på plejehjemmet, så vil man også informere om det på IBG-skærmene.

- Jeg synes, vi har sparet mange arbejdsgange på det her, og det er også blevet nemmere at sikre sig information, fordi der er én kanal, vi informerer på, siger Linn Werner Hovind.

- Det her har givet mere synlig information og det har også givet fællesskab og gode snakke. Det har givet meget på alle kanter, supplerer Tanja Milling Petersen.

Holmegårdsparken er et selvejende plejehjem, der har driftsoverenskomst med Gentofte Kommune.

Platform går sejrsgang på Gentoftes plejehjem

Stort set alle plejehjem i Gentofte Kommune anvender i dag IBG-platformen - skærmene understøtter kommunens strategi for velfærdsteknologi

IBG-platformen benyttes i dag på stort set alle plejehjem i Gentofte Kommune.
Nogle steder har man én stor informationsskærm ved hovedindgangen, og andre har steder har man skærme på hver afdeling. Og de enkelte plejeboliger har tilpasset modulerne i den interaktive borgerguide, alt efter hvad der giver bedst mening for dem.

- Man vurderer lokalt, hvad der er behov for, og hvad der er relevant for brugerne, fortæller projektleder Marcello Ghin, Social & Sundhed.

I Gentofte har man netop udviklet en ny strategi for brug af velfærdsteknologi, og IBG-skærmene understøtter tre af ambitionerne i den strategi, forklarer han. De gør borgerne mere selvhjulpne, fordi de selv kan hente informationer på skærmen, de øger livskvaliteten, fordi brugerne blandt andet kan se billeder på skærmen, og så understøtter de kommunikationen mellem plejeboliger, pårørende og beboere.

- Hvis vi gerne vil dele noget med beboere eller pårørende, så har vi her en god kanal til at udbrede nogle informationer, siger han.
Indholdet er tilpasset
Det er to år siden, man begyndte at anvende informationsskærmene på plejehjem og dagcentre i Gentofte, men kommunen har allerede gennem længere tid med gode erfaringer anvendt dem på social- og handicapområdet.

Man har tilpasset indholdet en smule, fordi behovene var lidt anderledes på ældreområdet, fortæller Marcello Ghin. Der var for eksempel et ønske om en tilpasning i måden madplanen bliver præsenteret på, og at der var større gallerier, der viser billeder fra aktiviteter.

- En vigtig del i det her er samarbejdet mellem leverandøren og kommunen. Vi er glade for, at der er en leverandør, som er god til at forstå borgernes og medarbejdernes behov, og som er villig til at tilpasse deres løsning. Og der er en god dialog, siger han.
Det er den danske softwarevirksomhed ProReact, der står bag platformen.

Reelt behov skabte interaktiv borgerguide

Den interaktive borgerguide IBG er udviklet specifikt til mennesker med funktionsnedsættelser

Tilbage i 2012 deltog den danske softwarevirksomhed ProReact i Socialt Udviklingscenter SUS’ BostedsLab, hvor virksomheder og bosteder sammen udvikler ny teknologi specifikt rettet mod mennesker med særlige behov og funktionsnedsættelser. Det blev startskuddet til den interaktive borgerguide IBG.

- Hele afsættet for platformen var at tage alt det, der er på en opslagstavle og gøre det digitalt, så borgerne selv kunne hente informationen, fortæller faglig udviklingschef Jeppe Slot Stauning fra IBG ProReact.
Den er udviklet på baggrund af de reelle ønsker og behov, der var hos brugerne, forklarer han. Og brugergrænsefladen er overskuelig, der er støtteværktøjer som for eksempel højtlæsningsfunktion samt let adgang til menuen for kørestolsbrugere.
IBG-platformen anvendes i dag på knap 100 bo- og dagtilbud rundt om i landet.

- Det er et værktøj, som borgerne forstår uanset kognitivt funktionsniveau. Og der er mange, der nu selv er i stand til at hente informationer om, hvem der kommer på arbejde, hvad de skal have at spise, og hvilke aktiviteter der foregår, siger han.
Mange lighedspunkter
For at par år siden fandt man ud af - sammen med Gentofte Kommune - at IBG også kunne komme til gavn på ældreområdet.
Har I skullet tilpasse platformen til ældreområdet?

- Netop fordi den først er udviklet til social- og handicapområdet, så har der været mange lighedspunkter. Omkring 80 procent af den oprindelige platform er den samme, og så har vi lavet nogle specificeringer, så det i højere grad er passet ind til ældreområdet. Og stadigvæk med borgeren i centrum, siger Jeppe Slot Stauning.

I Gentofte Kommune bruges IBG-platformen nu på stort set alle plejehjem, og på det nye pleje- og dagcenter Marienlund i Silkeborg er der opstillet 13 IBG-touchskærme ved indgange og i fællesrum. IBG ProReact er i øjeblikket også i dialog med andre interesserede kommuner.
Samtidig fortsætter man med at videreudvikle den digitale kommunikationsplatform. Der er blandt andet planer om at udvikle funktionaliteter, der styrker kommunikationen mellem borgere og pårørende.

Undersøgelse

Sidste år undersøgte Socialt Udviklingscenter SUS, hvordan den interaktive borgerguide IBG påvirker livet på knap 200 bo- og dagtilbud for fysisk og kognitivt udviklingshæmmede mennesker.
172 ledere og medarbejdere inden for socialområdet, der dagligt anvender IBG, har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om hvilken værdi de oplever, IBG’en giver i forhold til kvalitet i ydelsen, effektivisering og borgerens selvhjulpenhed.
67 procent svarer, at IBG har givet borgerne bedre livskvalitet. 85 procent svarer, at borgernes hverdag er blevet mere tryg. 75 procent svarer, at borgerne er blevet mere selvhjulpne. Og 73 procent svarer, at borgerne er blevet mere informationssøgende.
Derudover angiver 75 procent af de ansatte, at IBG har en positiv effekt på det pædagogiske arbejde. Og 70 procent af de ansatte peger på, at den digitale kommunikationsplatform forbedrer arbejdsgange og planlægning. Undersøgelsen viser, at IBG-platformen kan give en gennemsnitlig årlig tidsbesparelse på ca. 171 timer pr. afdeling - hvis man anvender alle modulerne i IBG.
kilde: ProReact

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283