23948sdkhjf

De var plaget af konkurser: Nu har Aalborg fundet nye leverandører

Private leverandører af hjemmepleje i Aalborg Kommune valgt efter udbud.

Det bliver Privatplejen, Plejekompagniet, Blæksprutten og Frit Valg – Svane Pleje, der skal levere den private andel af hjemmepleje i Aalborg Kommune fra den 1. maj 2018. 

Beslutningen er truffet af Ældre- og Handicapudvalget efter man i starten af 2017 valgte at sende den private andel af hjemmeplejen i udbud efter en række konkurser blandt private leverandører.

"Formålet med udbuddet er at sikre bedst muligt, at Aalborg Kommunes private leverandører er både fagligt og økonomisk konsoliderede", skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Det vigtigste for os er at sikre leveringen til kommunens ældre. De skal trygt kunne vælge en privat leverandør. Og så skal vi også passe på kommunens penge. Det er jo ikke gratis, når vi som kommune med få timers varsel må overtage leverancen, hvis en privat leverandør ophører, forklarer rådmand Thomas Krarup om baggrunden for udbuddet. 

Udbuddet omfatter både personlig pleje og praktisk hjælp og dækker geografisk set hele Aalborg Kommune. Udbudskontrakterne træder i kraft den 1. maj 2018. Efter denne dato kan andre private leverandører ikke længere levere hjemmehjælp i Aalborg Kommune. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078