23948sdkhjf

Førerløse busser testes på sygehus

Region Sjælland og Movia starter forsøg med førerløse busser - første fase bliver at teste en førerløs bus inden døre på et sygehus i regionen.

En bus uden en chauffør. Det kan blive fremtiden for flere busser i Region Sjælland.

I samarbejde med Movia starter Region Sjælland nu et forsøg med førerløse busser.

Forsøget er inddelt i tre faser. Første fase bliver at teste en førerløs bus inden døre på et sygehus i regionen. Næste skridt er at lade bussen køre mellem afdelinger på sygehuset. I sidste fase skal bussen kører mellem eksempelvis et tog eller en busstation og dernæst til et sygehus.

- Førerløse busser er fremtiden. Derfor er jeg rigtig glad for at vi nu i Region Sjælland kan starte et rigtigt forsøg op. Det er vigtigt at komme i gang, og få testet og skabt et erfaringsgrundlag, for der er ingen tvivl om at vi kan løse mange kollektive trafikudfordringer i fremtiden med førerløse busser, siger regionsrådsformand for Region Sjælland, Jens Stenbæk.

Der sættes nu gang i et udbud om de første førerløse busser, og det forventes at de første busser kører ud inden for et år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084