23948sdkhjf

Hasselbalch har fået prestigefuld forskerpris

Den 19. 'Lassen'-prisen gik til professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch

Professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch, har modtaget årets 'Lassen'-prisen. Hasselbalch hædres for sin store indsats inden for hjerneforskningen og ikke mindst forskning i Alzheimers sygdom. 

Det skriver videnscenterfordemens.dk

Niels A. Lassen-prisen er indstiftet til ære for Niels A. Lassen (1926-1997), der er en af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske lægevidenskabelige forskere. Lassen var tilknyttet Bispebjerg Hospital og udviklede flere banebrydende metoder til måling af kroppens blodgennemstrømning og stofskifte, og han var pioner i udviklingen af metoder, der i dag med stort udbytte bruges til at kortlægge hjernens funktion.

Steen Hasselbalchs tidlige forskning er i virkeligheden en videreførelse af Lassens arbejde, idet han med udnyttelse af nye teknologiske landvindinger og sporstofanalyser kunne vise, hvordan hjernens forbrug af sukkerarten glukose og dermed dens energiomsætning reguleres.(KIlde: National Videnscenter for demens)

Hasselbalch har lavet doktordisputats fra 2003 om den teknologi, som kaldes PET-FDG-scanning. Herefter har Hasselbalch forsket i andre aspekter af hjerneforskning, ikke mindst undersøgelse af patienter med Alzheimers sygdom. Her forsker han i muligheden for at stille diagnosen tidligt samt at fastlægge graden af Alzheimers med en række metoder.

Steen Hasselbalch fik overrakt prisen i sidste uge på Bispebjerg Hospital. 

Det er 19. gang, at Lassen-prisen uddeles af Niels A. Lassen Fonden. Med prisen følger en medalje og 25.000 kroner. 

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094