23948sdkhjf

Her er man ikke alene, hvis man falder

Ældre bader på badeanstalt i København af frygt for at falde og blive efterladt alene derhjemme.

Ældre bader på anstalt, fordi de er bange for at falde i badet derhjemme. Mareridtet er at ende frysende på gulvet i hele og halve dage. 

Bettina Rønning er frivillig i Sjællandsgade Bad på Nørrebro i København, og hun oplever ældre gæster, der tager forbi anstalten for at tage bad, fordi det er trygt. 

- Her er altid bemandet, og selv om vi ikke på den måde holder øje med gæsterne, så har vi føling med, hvad der foregår, siger Bettina Rønning, der er uddannet sosu-assistent. Hun har arbejdet i 'Badet' i otte år, og hun er en af de frivillige, der får vagtplanen til at hænge sammen. 

Forekomsten af fald
hos ældre er høj

Fald pr. år:

65+ år 30 %

80+ år 50 %

Plejehjem >50 %

Tidligere Fald >50 %

40.000 skadestuebesøg/år efter fald hos +65 årige

Kilde: Rapporten "Forebyggelse blandt ældre med sygdom", Forskningsenheden for Geriatri, Odense Universitets Hospital 

Nogle af de ældre gæster kan også være heldige, at der er en på vagt, der kan fungere som en forlængende arm med en negleklipper ned til tæerne. 

- For nogle handler det om meget mere end at blive ren og soigneret. 'Badet' har også en social funktion, og der er gæster, der bliver hængende med en kop kaffe længe efter håret er lufttørret, siger Bettina Rønning. 

Frivilligheden er kernen, som fællesskabet spirer fra, og 'Badet' har samarbejdet med Fonden Ensomme Gamles Værn om en kampagne, der skal styrke de frivillige kræfter med flere hænder. 

I denne uge fejrer Sjællandsgade Bad 100 års jubilæum. 

Og 'denne uge' vil altså sige uge 50.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096