23948sdkhjf

Anonyme donerer en million kroner til Hammel Neurocenter

Det er taknemmelige pårørende til patient, der har givet en pengegave. Neurocentret har planer om avanceret udstyr til rehabilitering, ligesom der sættes penge af til fysiske rammer.

Hammel Neurocenter har netop modtaget  en million kroner i form af en anonym donation fra arvingerne til en tidligere patient. Det skriver Hospitalsenhed Midt i sit nyhedsbrev.

- Vi bliver altid utroligt glade, når vi møder tidligere patienter og pårørende, som takker for en god behandling hos os. Men det er klart, at det gør ekstra indtryk, når der følger en million kroner med takken, siger ledende terapeut Mette Schrøder.

Personalet på neurocentret kan takke sig selv for donationen. Det er nemlig taknemmelighed over personalets imødekommenhed over for de pårørende og den rehabilitering og de fremskridt, Hammel Neurocenter hjalp deres familiemedlem til.

Neurocentret har valgt at prioritere nogle af de store investeringer, som man ellers har svært ved at finansiere. Samtidig skal donationen komme alle patienter til gavn – både de meget svært skadede patienter inden for det højtspecialiserede område og de svært skadede patienter inden for regionsfunktionen.

Der skal indkøbes avanceret udstyr til rehabilitering, ligesom der sættes penge af til fysiske rammer, der støtter op om genoptræning, aktivitet og rehabilitering. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095