KL: Kun udvalgte fagrupper kan få mere i løn

Lønudviklingen skal målrettes, så højere løn til nogle faggrupper - først og fremmest SOSU-personalet - kan være med til at løse rekrutteringsudfordring, lyder det fra KL.

745.000 ansatte i stat, regioner og kommuner forhandler nye aftaler om løn og arbejdsvilkår i de kommende måneder.

Og afstanden mellem perterne er fra starten store.

Kommunerne lægger særligt vægt på, at der ikke er plads til lønstigninger for alle. Ifølge KL blive hovedopgaven for de kommende år, at skaffe arbejdskraft nok, og derfor bliver der kun være plads til lønfremgang for udvalgte grupper.

Michael Ziegler udgør KL's politiske forhandlerteam sammen med Steen Christiansen, næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg. Og de slår fast, at det er vigtigt for KL, at den samlede lønudvikling skal holdes på et afdæmpet niveau.

- Det er afgørende for os, at lønudviklingen for medarbejderne i kommunerne skal være i balance med lønudviklingen i samfundet i øvrigt. Vi skal ikke halte lønmæssigt bagefter. Men det er heller ikke acceptabelt, hvis lønudviklingen i kommunerne ligger over lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Og det har den gjort siden 2008. Det er vi nødt til at rette op på, siger Steen Christiansen.

Han henviser til, at KL allerede ved overenskomstfornyelsen i 2015 fik indskrevet en hensigtserklæring om, at løngabet skal lukkes i den kommende overenskomstperiode. Og den hensigtserklæring vil KL nu have gjort til virkelighed.

Mangel på medarbejdere
Men for KL er det vigtigste tema rekruttering.

Læs også: DA blander sig i lønstrid: Lavestlønnede skal ikke have mere

- Vi står på nogle områder over for en betydelig rekrutteringsudfordring i de kommende år. Det gælder først og fremmest på ældre- og sundhedsområdet, hvor kombinationen af et stærkt stigende antal plejekrævende ældre og færre SOSU-uddannede allerede i dag betyder stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og hvis vi ikke gør noget, vil problemet blive endnu større. Derfor stiller vi et konkret overenskomstkrav om, at lønudviklingen skal målrettes, så højere løn til nogle faggrupper – først og fremmest SOSU-personalet – kan være med til at løse rekrutteringsudfordringen, siger Michael Ziegler.

Han fremhæver, at det kræver en bredspektret indsats – som også rækker ud over overenskomsterne – at løse rekrutteringsudfordringen. Men de første skridt skal tages ved overenskomstforhandlingerne.

DA ind i debatten
Selv om forhandlingerne kun vedrører det offentlige område, gik DA fredag ind i debatten om eventuelle lønstigninger. Under overskriften. Offentligt ansatte får stadig for høje lønstigninger, skriver DA i sit nyhedsbrev Agenda at:

- Siden 2008 har hver offentlig ansat i gennemsnit fået 45.000 kr. mere i løn, end hvad de burde, når man sammenligner med de private lønstigninger. Det skyldes, at reguleringsordningen ikke virker efter hensigten.

Læs også: Din løn afhænger stort set af din uddannelse

Årsagen til den tilsyneladende sammenblanding af det private og det offentlige område, er den gensidige afsmitning lønudviklingen har.

- Når de offentlige lønstigninger over en længere periode overgår de private lønstigninger, giver det på sigt et pres opad på den private løn, der hæmmer de danske virksomheders konkurrenceevne og dermed vækst, skrive Agenda.




Mere om: løn


Hold dig opdateret med Magasinet Pleje
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Kommentarer

Karen Stæhr
Fagformænd til kommunerne: Gør noget nu - ellers bliver det rigtig dyrt
Kommunerne er på den. Og de har udsigt til at komme endnu mere på den. Det handler om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til ældrepleje og sundhedsopgaver. Og kommunerne har allerede støvsuget markedet ganske grundigt for uddannede SOSU’er.

Af Karen Stæhr og Dennis Kristensen

FOA BLIVER SELVFØLGELIG GLAD, når kommunerne nu mener, at deres vigtigste prioritering ved de kommende overenskomstforhandlinger handler om at kunne skaffe arbejdskraft, og at manglen på først og fremmest social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu er så omfattende, at gruppen skal have en større del af lønkagen.

Skal kommunerne kunne tilbyde borgerne kvalificeret arbejdskraft på plejecentrene, i hjemmeplejen og i de nye sundhedsopgaver, bliver det imidlertid nødvendigt at gå på to ben med en stok indenfor rækkevidde. Et uddannelsesben og et overenskomstben. Og så stokken, der skal støtte fagligheden, når kommunerne svigter de ansattes mulighed for at levere det gode arbejde og for selv at have anstændige arbejdsforhold.

Uddannelsesbenet kan tælles i cpr.-numre
Kommunerne har god grund til at være bekymrede. Ligesom FOA. Det er udenfor diskussion, at manglen på SOSU’er vil vokse betydeligt i de næste 10 år, som en konsekvens af den demografiske udvikling.

I den periode vil op mod en trediedel af de ansatte gå på pension. Der er ganske mange. Faktisk 23.000 social- og sundhedshjælpere og –assistenter. Der skal med andre ord – blot for at erstatte dem, der tjekker ud til pension - uddannes 2.300 om året.

Men det er ikke nok til at løse ældreplejens udfordringer. Befolkningens hastigt stigende gennemsnitsalder og især stigningen i antallet af ældre over 80 år kræver endnu flere uddannede. 2.200 om året i de næste 10 år.

I de seneste år har knap seks procent af de lidt ældre SOSU’er hvert år forladt faget for at gå på førtidspension eller skifte til et mindre belastende fag. Der er desværre ikke mange tegn i sol og måne på, at kommunerne for alvor gør noget ved arbejdsmiljøet, så denne afgang vil kræve uddannelse af yderligere 4.400 om året i 10 år.

Og endelig gør kommuner i dag brug af en hel del ansatte i ældreplejen, der slet ikke er uddannet. Det vil borgerne på sigt ikke acceptere, så uddannelse til ikke-uddannede lægger yderligere 600 om året til behovet for uddannelse de næste 10 år.

Alt i alt op mod 10.000 uddannede om året. Det er godt nok en udfordring af dimensioner.
Den udfordring kan kommunerne kun forsøge at løse, hvis de er parate til at gøre det mere attraktivt under uddannelsen og ikke mindst langt mere attraktivt, når uddannelsen er gennemført.

I dag er der alt for få, der melder sig til SOSU-uddannelserne. Derfor bliver kommunerne nødt til at finde en løsning på det problem, at grundforløbet nu - i modsætning til tidligere - skal gennemføres på SU. Det har de typiske kandidater til uddannelserne i mange tilfælde ikke økonomisk mulighed for. Tilsvarende bliver kommunerne nødt til at udvide brugen af voksenelevløn.

Kommunerne vil meget gerne have social- og sundhedshjælpere til at uddanne sig til –assistenter. Det kræver ikke alene voksenelevløn. Det kræver også, at det er synligt, at længere uddannelse med tilhørende autorisation giver højere løn. At det med et forslidt Christiansborg-udtryk kan betale sig at uddanne sig.

Det kan det ikke i dag. Den erfarne social- og sundhedshjælper vil gå ned i indtægt, når navneskiltet skal udskiftes med et nyt med betegnelsen social- og sundhedsassistent. Med mindre der gives lokalt aftalte kompenserende tillæg. Det er ganske enkelt tosset. Og her kan kommunerne sikre sig selv bedre rekrutteringsmuligheder ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Overenskomstbenet skal fjerne forældet kønsskævhed
Det danske overenskomstsystem er udviklet af parterne gennem mere end ét hundrede år. Udviklet af lønmodtagerne og arbejdsgiverne gennem samarbejde og konflikter.

Men parternes verdensbillede så på en række områder meget anderledes ud end nutidens. Eller udtrykt på en anden måde: De kollektive overenskomster blev skrevet af mænd for mænd. Af fuldtidsansatte mænd til mænd på fuld tid i jernindustrien.

Her kan kommunerne virkelig gøre sig meget mere lækre som potentiel arbejdsplads for de kvinder, som endnu først og fremmest søger indenfor SOSU-området. Og samtidig rette op på grove, kønsmæssige skævheder, som er et levn fra en længst svunden tid, da kvindens indkomst blev set som en biindtægt til mandens.

Når kommunerne i dag i praksis stort set alene ansætter SOSU’er på deltid, er det spekulation i, at SOSU-faget ikke er et mandefag.

Deltidsansatte får ikke overarbejdsbetaling, når kommunen har brug for en ekstra indsats. Kvindefagenes fritid er simpelthen mindre værd end mandefagenes.

Deltidsansatte får i stedet samme timeløn for ekstra timer, indtil de har rundet normen for fuldtid. Det giver arbejdsgiveren en buffer af ansatte, som ikke koster mere at beordre i arbejde i flere timer, end en fuldtidsansættelse ville koste.

Er den planlagte arbejdsdag under seks timer, har den deltidsansatte ikke krav på en frokostpause. EU’s arbejdstidsdirektiv beskytter kun frokostpausen for ansatte med længere arbejdsdage. Kommunerne sparer dermed 2,5 timers løn om ugen på at deltidsansætte SOSU’erne.

Også på pensionsområdet ser vi de kedelige rester af en mandsdomineret historik i overenskomsterne.

Kvindefagene i den offentlige sektor har altid oplevet en større indtægtsnedgang ved overgang til pension, fordi pensionsopsparingen tidligere ikke medtog tillæg for at arbejde aften, nat, weekender og helligdage. Det er først kommet i fokus indenfor de senere års overenskomstforhandlinger.

Den kommunale spekulation i deltidsansættelse kan også findes i FOAs medlemsstatistik. 86 procent af de kommunalt ansatte i social- og sundhedssektoren er deltidsansatte.

Der er med andre ord adskillige områder, hvor kommunerne og FOA i fællesskab kan gøre SOSU-overenskomsten mere attraktiv.

Men lønnen sender naturligvis også i sig selv et signal. Og her har kommunerne en god mulighed for at øge SOSU-områdets tiltrækningskraft ved at hæve startlønnen og gøre vejen til slutløn kortere.

I forvejen får kommunerne en hjælpende hånd med det fælles krav fra det fælles forhandlingsorgan – Forhandlingsfællesskabet – om afsættelse af en særlig pulje til de kvindedominerede fag. Det betyder, at de kvindedominerede fag, herunder SOSU’erne, med kommunernes eget udtryk, skal have en større del af kagen.

Stokken skal skabe plads til faglighed og anstændige arbejdsforhold
Der er simple redskaber til at øge antallet af arbejdstimer i ældreplejen og på sundhedsområdet.

Det mest simple ligger på den flade hånd. Under den økonomiske krise blev rigtig mange SOSU’er mod deres vilje sat ned i ugentlig arbejdstid, for at kommunerne kunne spare lønkroner. Kære kommuner, giv dog de ansatte de timer tilbage og opret fuldtidsstillinger, som er til at leve af.

Men giv først og fremmest flere løntimer til ældreplejen og sundhedsområdet for at få skabt plads og rum til det faglige skøn, som er selve kernen i mødet mellem den ældre eller den syge og den professionelle. Det er dét møde, vi skal dyrke, hvis vi skal generobre fagets tiltrækningsevne.

Lad også flere arbejdstimer være vejen til, at de ansatte ikke skal arbejde hver anden weekend, og til at de ansatte kan holde ferie sammen med familien og ikke udenfor skolernes ferie. Weekendarbejde og feriemuligheder sender også signaler om en arbejdsgivers holdninger til sine ansatte.

Det koster, at genskabe SOSU-fagets tiltrækningskraft. Med de små ungdomsårgange, der venter forude, bliver det langt dyrere blot passivt at vride hænderne i fortvivlelse over udfordringernes omfang

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Dansk Erhverv: Hurtig genoptræning er en gevinst for borgerne

Dansk Erhverv har tidligere flere gange dokumenteret, at der er store kommunale forskelle på, hvornår udskrevne patienter kan komme i gang med genoptræning.

Nu får patienter frit valg til genoptræning

Ny lov skal sikre patienter frit valg til at vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse fra hospitalet.

Stuegang på patientens præmisser

Nu går speciallægerne på Regionshospitalet Horsens stuegang i en uge af gangen på de medicinske sengeafsnit.

Plus

Bryd tabuet: Tal om sex-chikane

Guide skal hjælpe medarbejdere i social- og sundhedssektoren med at håndtere seksuel chikane.

Canadiske ministre besøger Fremtidens Plejehjem i Aalborg

Nyt friplejehjem skyder op i Gilleleje

Spaden er stukket i jorden til 72 nye senior- og plejeboliger.

Nyhedsbrev

Esbjerg: Ældre tager på cykeludflugt til Fanø

Frivillige cykelpiloter fra Cykling uden alder i Esbjerg inviterer i dag beboere fra Esbjerg Kommunes plejehjem med på cykeltur til Fanø.

Online Avis Arkiv

Regeringen vil behandle patienter så tæt på hjemmet som muligt

Praktiserende læger, speciallæger og sundhedshuse skal løse flere borgernære opgaver, mener finansminister.

Multiresistente bakterier spreder sig gennem spildevand

Bakterier kan overføre gener til hinanden i langt større omfang end hidtil antaget, viser ny dansk forskning.

Plus

Sygehusets frivillige spisevenner kom på skolebænken

De nye spisevenner på Sygehus Sønderjylland har været på introduktionskursus, hvor de blandt andet er blevet undervist i god håndhygiejne.

Ny undersøgelse: Højt arbejdstempo skaber stress

Der er brug for nye regler om psykisk arbejdsmiljø, mener FTF.

Sosu-event bringer implementering af velfærdsteknologi i fokus

Vær med til SOSU EVENT 2018. Emnet er implementering af velfærdsteknologi.

Ansatte i landets kommuner har færre sygedage end tidligere

For andet år i træk har kommunale medarbejdere færre sygedage. Sidste år havde en fuldtidsansat 11,7 sygedage.

NAVNE: Ny direktør for Psykiatri Plus A/S Vikar

Per Lauritsen har mange års erfaring med topledelse, udvikling og forandringer i en række virksomheder i Danmark og udlandet.

Demenskonference i Haderslev

På konferencen skal deltagerne for eksempel se på, hvordan kommune, butikker, erhvervsliv og foreninger opbygger en kultur, hvor man er sammen om demens.

Holstebro: Nu bliver Center for Sundhed taget i brug

I dag ankommer de første borgere og ansatte til det nye Center for Sundhed, hvis mål er at skabe bedre kvalitet og oplevelse af sammenhæng i sundhedssektoren gennem forløb tæt på borgernes hverdag.

Manglen på arbejdskraft er på sit højeste i ti år

Der er stor mangel på blandt andet social- og sundhedsaasistenter og sygeplejersker.

Plus

Kallerupvej deler ud af gode erfaringer

Rådgivnings- og kontaktcentret i Odense har udgivet hæfte til glæde for andre kommuner

Plus

Velfærdsteknologi bidrager til et godt arbejdsmiljø på Anemonen

Plejecenter Lundtofts nye demensafsnit har fået døgnrytmelys, touch-skærme i lejlighederne, og kaldesystem, der giver alarm, når beboere forlader afdelingen.

Demens: 600 ansatte fra Kolding Sygehus skal på kursus

Kolding Sygehus har modtaget en million kroner fra satspuljemidlerne til at gennemføre et stort uddannelsesprojekt.

Health & Rehab Scandinavia: Nu går det løs i Bella Center

Over 220 udstillere og mere end 240 faglige seminarer, events og workshops vil i løbet af de tre dage fylde de mange tusinde besøgende med ny viden og inspiration.

Aarhus: Mere omsorg og pleje til døende borgere

Borgere med et stort plejebehov får mulighed for en ekstra times pleje og omsorg om dagen.

VIDEO: 1.200 deltagere fik viden og inspiration på DemensDagene

Fagfolk fra hele landet var i denne uge samlet til tværfaglig konference i København.

Plejehjem i Esbjerg får ny træningsbane

Nordjysk robot hjælper med toiletbesøg

NAVNE: Robot spin-off får ny direktør

Færre varme hænder får konsekvenser

Japan skal lære om digital velfærd i Aalborg

Arbejdsgiverne går efter samlet aftale i kommuner

Regioner: Udflytning af behandling svækker ikke kvaliteten

Svendborgsag får regeringen til at ændre loven

NAVNE: Hjerteforeningen får ny direktør

Kommuner lader 14,4 milliarder til velfærd ligge

Robotter skal hjælpe SOSU-hjælpere i Vestdanmark

Løhde efter LO-aftale: Rammen er lukket og låst nu

Pressalit vinder designpris for toiletstøtte

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Godt arbejdsmiljø og stor sikkerhed på Esehuset

Hjemmesider øger salget med klima-ikon!

Quickguide: Ved du hvilken slags stregkode, du skal bruge til hvad?

Grib muligheden på Folkemødet 2018

Bygherrernes fornemmelser for (BIM)-standarder #1 – DTU Campus Service

Teknologisk Institut og Berendsen undersøger vaskevand for mikroplast

e-bog fra Tunstall A/S

Virksomhed søger produkter til salg i Tyskland

Jyske kommuner viser vejen til at forbedre velfærden med ny teknologi

Stregkodemyter: Findes varens pris i stregkoden?

Hvem er årets robotambassadør?

Alle Berendsens vaskerier er svanemærkede, men hvad betyder det egentlig?

SIDSTE UDKALD: FREMTIDENS HOSPITAL 2018 - gå ikke glip af 10-års-jubilæet!

Kerneopgaven kommer før trivsel og arbejdsglæde

Tyvstart på efterårets CERTIFICERING I UDBUDSRET allerede før sommerferien

Besøg TENTE på Health & Rehab 2018

Guide til evaporativ og adiabatisk køling

MusiCure vandt særlig pris som brobygger til gavn for sundheden

Dronningens medalje for 40 år hos Ajos

Først DemensDagene - Nu Health & Rehab

Værsgo’! Besøg os på dette års Health & Rehab på stand C1-081.

Sådan! Døren til fremtiden åbnes - robotter klar til levering

Liftup på Health & Rehab 2018

Health og Rehab Scandinavia

Regionerne løfter logistikken til strategisk niveau

Send til en kollega

0.221