23948sdkhjf

KL: Kun udvalgte fagrupper kan få mere i løn

Lønudviklingen skal målrettes, så højere løn til nogle faggrupper - først og fremmest SOSU-personalet - kan være med til at løse rekrutteringsudfordring, lyder det fra KL.

745.000 ansatte i stat, regioner og kommuner forhandler nye aftaler om løn og arbejdsvilkår i de kommende måneder.

Og afstanden mellem perterne er fra starten store.

Kommunerne lægger særligt vægt på, at der ikke er plads til lønstigninger for alle. Ifølge KL blive hovedopgaven for de kommende år, at skaffe arbejdskraft nok, og derfor bliver der kun være plads til lønfremgang for udvalgte grupper.

Michael Ziegler udgør KL's politiske forhandlerteam sammen med Steen Christiansen, næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg. Og de slår fast, at det er vigtigt for KL, at den samlede lønudvikling skal holdes på et afdæmpet niveau.

- Det er afgørende for os, at lønudviklingen for medarbejderne i kommunerne skal være i balance med lønudviklingen i samfundet i øvrigt. Vi skal ikke halte lønmæssigt bagefter. Men det er heller ikke acceptabelt, hvis lønudviklingen i kommunerne ligger over lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Og det har den gjort siden 2008. Det er vi nødt til at rette op på, siger Steen Christiansen.

Han henviser til, at KL allerede ved overenskomstfornyelsen i 2015 fik indskrevet en hensigtserklæring om, at løngabet skal lukkes i den kommende overenskomstperiode. Og den hensigtserklæring vil KL nu have gjort til virkelighed.

Mangel på medarbejdere
Men for KL er det vigtigste tema rekruttering.

Læs også: DA blander sig i lønstrid: Lavestlønnede skal ikke have mere

- Vi står på nogle områder over for en betydelig rekrutteringsudfordring i de kommende år. Det gælder først og fremmest på ældre- og sundhedsområdet, hvor kombinationen af et stærkt stigende antal plejekrævende ældre og færre SOSU-uddannede allerede i dag betyder stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og hvis vi ikke gør noget, vil problemet blive endnu større. Derfor stiller vi et konkret overenskomstkrav om, at lønudviklingen skal målrettes, så højere løn til nogle faggrupper – først og fremmest SOSU-personalet – kan være med til at løse rekrutteringsudfordringen, siger Michael Ziegler.

Han fremhæver, at det kræver en bredspektret indsats – som også rækker ud over overenskomsterne – at løse rekrutteringsudfordringen. Men de første skridt skal tages ved overenskomstforhandlingerne.

DA ind i debatten
Selv om forhandlingerne kun vedrører det offentlige område, gik DA fredag ind i debatten om eventuelle lønstigninger. Under overskriften. Offentligt ansatte får stadig for høje lønstigninger, skriver DA i sit nyhedsbrev Agenda at:

- Siden 2008 har hver offentlig ansat i gennemsnit fået 45.000 kr. mere i løn, end hvad de burde, når man sammenligner med de private lønstigninger. Det skyldes, at reguleringsordningen ikke virker efter hensigten.

Læs også: Din løn afhænger stort set af din uddannelse

Årsagen til den tilsyneladende sammenblanding af det private og det offentlige område, er den gensidige afsmitning lønudviklingen har.

- Når de offentlige lønstigninger over en længere periode overgår de private lønstigninger, giver det på sigt et pres opad på den private løn, der hæmmer de danske virksomheders konkurrenceevne og dermed vækst, skrive Agenda.




Mere om: løn


Hold dig opdateret med Magasinet Pleje
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Kommentarer

Karen Stæhr
Fagformænd til kommunerne: Gør noget nu - ellers bliver det rigtig dyrt
Kommunerne er på den. Og de har udsigt til at komme endnu mere på den. Det handler om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til ældrepleje og sundhedsopgaver. Og kommunerne har allerede støvsuget markedet ganske grundigt for uddannede SOSU’er.

Af Karen Stæhr og Dennis Kristensen

FOA BLIVER SELVFØLGELIG GLAD, når kommunerne nu mener, at deres vigtigste prioritering ved de kommende overenskomstforhandlinger handler om at kunne skaffe arbejdskraft, og at manglen på først og fremmest social- og sundhedshjælpere og -assistenter nu er så omfattende, at gruppen skal have en større del af lønkagen.

Skal kommunerne kunne tilbyde borgerne kvalificeret arbejdskraft på plejecentrene, i hjemmeplejen og i de nye sundhedsopgaver, bliver det imidlertid nødvendigt at gå på to ben med en stok indenfor rækkevidde. Et uddannelsesben og et overenskomstben. Og så stokken, der skal støtte fagligheden, når kommunerne svigter de ansattes mulighed for at levere det gode arbejde og for selv at have anstændige arbejdsforhold.

Uddannelsesbenet kan tælles i cpr.-numre
Kommunerne har god grund til at være bekymrede. Ligesom FOA. Det er udenfor diskussion, at manglen på SOSU’er vil vokse betydeligt i de næste 10 år, som en konsekvens af den demografiske udvikling.

I den periode vil op mod en trediedel af de ansatte gå på pension. Der er ganske mange. Faktisk 23.000 social- og sundhedshjælpere og –assistenter. Der skal med andre ord – blot for at erstatte dem, der tjekker ud til pension - uddannes 2.300 om året.

Men det er ikke nok til at løse ældreplejens udfordringer. Befolkningens hastigt stigende gennemsnitsalder og især stigningen i antallet af ældre over 80 år kræver endnu flere uddannede. 2.200 om året i de næste 10 år.

I de seneste år har knap seks procent af de lidt ældre SOSU’er hvert år forladt faget for at gå på førtidspension eller skifte til et mindre belastende fag. Der er desværre ikke mange tegn i sol og måne på, at kommunerne for alvor gør noget ved arbejdsmiljøet, så denne afgang vil kræve uddannelse af yderligere 4.400 om året i 10 år.

Og endelig gør kommuner i dag brug af en hel del ansatte i ældreplejen, der slet ikke er uddannet. Det vil borgerne på sigt ikke acceptere, så uddannelse til ikke-uddannede lægger yderligere 600 om året til behovet for uddannelse de næste 10 år.

Alt i alt op mod 10.000 uddannede om året. Det er godt nok en udfordring af dimensioner.
Den udfordring kan kommunerne kun forsøge at løse, hvis de er parate til at gøre det mere attraktivt under uddannelsen og ikke mindst langt mere attraktivt, når uddannelsen er gennemført.

I dag er der alt for få, der melder sig til SOSU-uddannelserne. Derfor bliver kommunerne nødt til at finde en løsning på det problem, at grundforløbet nu - i modsætning til tidligere - skal gennemføres på SU. Det har de typiske kandidater til uddannelserne i mange tilfælde ikke økonomisk mulighed for. Tilsvarende bliver kommunerne nødt til at udvide brugen af voksenelevløn.

Kommunerne vil meget gerne have social- og sundhedshjælpere til at uddanne sig til –assistenter. Det kræver ikke alene voksenelevløn. Det kræver også, at det er synligt, at længere uddannelse med tilhørende autorisation giver højere løn. At det med et forslidt Christiansborg-udtryk kan betale sig at uddanne sig.

Det kan det ikke i dag. Den erfarne social- og sundhedshjælper vil gå ned i indtægt, når navneskiltet skal udskiftes med et nyt med betegnelsen social- og sundhedsassistent. Med mindre der gives lokalt aftalte kompenserende tillæg. Det er ganske enkelt tosset. Og her kan kommunerne sikre sig selv bedre rekrutteringsmuligheder ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Overenskomstbenet skal fjerne forældet kønsskævhed
Det danske overenskomstsystem er udviklet af parterne gennem mere end ét hundrede år. Udviklet af lønmodtagerne og arbejdsgiverne gennem samarbejde og konflikter.

Men parternes verdensbillede så på en række områder meget anderledes ud end nutidens. Eller udtrykt på en anden måde: De kollektive overenskomster blev skrevet af mænd for mænd. Af fuldtidsansatte mænd til mænd på fuld tid i jernindustrien.

Her kan kommunerne virkelig gøre sig meget mere lækre som potentiel arbejdsplads for de kvinder, som endnu først og fremmest søger indenfor SOSU-området. Og samtidig rette op på grove, kønsmæssige skævheder, som er et levn fra en længst svunden tid, da kvindens indkomst blev set som en biindtægt til mandens.

Når kommunerne i dag i praksis stort set alene ansætter SOSU’er på deltid, er det spekulation i, at SOSU-faget ikke er et mandefag.

Deltidsansatte får ikke overarbejdsbetaling, når kommunen har brug for en ekstra indsats. Kvindefagenes fritid er simpelthen mindre værd end mandefagenes.

Deltidsansatte får i stedet samme timeløn for ekstra timer, indtil de har rundet normen for fuldtid. Det giver arbejdsgiveren en buffer af ansatte, som ikke koster mere at beordre i arbejde i flere timer, end en fuldtidsansættelse ville koste.

Er den planlagte arbejdsdag under seks timer, har den deltidsansatte ikke krav på en frokostpause. EU’s arbejdstidsdirektiv beskytter kun frokostpausen for ansatte med længere arbejdsdage. Kommunerne sparer dermed 2,5 timers løn om ugen på at deltidsansætte SOSU’erne.

Også på pensionsområdet ser vi de kedelige rester af en mandsdomineret historik i overenskomsterne.

Kvindefagene i den offentlige sektor har altid oplevet en større indtægtsnedgang ved overgang til pension, fordi pensionsopsparingen tidligere ikke medtog tillæg for at arbejde aften, nat, weekender og helligdage. Det er først kommet i fokus indenfor de senere års overenskomstforhandlinger.

Den kommunale spekulation i deltidsansættelse kan også findes i FOAs medlemsstatistik. 86 procent af de kommunalt ansatte i social- og sundhedssektoren er deltidsansatte.

Der er med andre ord adskillige områder, hvor kommunerne og FOA i fællesskab kan gøre SOSU-overenskomsten mere attraktiv.

Men lønnen sender naturligvis også i sig selv et signal. Og her har kommunerne en god mulighed for at øge SOSU-områdets tiltrækningskraft ved at hæve startlønnen og gøre vejen til slutløn kortere.

I forvejen får kommunerne en hjælpende hånd med det fælles krav fra det fælles forhandlingsorgan – Forhandlingsfællesskabet – om afsættelse af en særlig pulje til de kvindedominerede fag. Det betyder, at de kvindedominerede fag, herunder SOSU’erne, med kommunernes eget udtryk, skal have en større del af kagen.

Stokken skal skabe plads til faglighed og anstændige arbejdsforhold
Der er simple redskaber til at øge antallet af arbejdstimer i ældreplejen og på sundhedsområdet.

Det mest simple ligger på den flade hånd. Under den økonomiske krise blev rigtig mange SOSU’er mod deres vilje sat ned i ugentlig arbejdstid, for at kommunerne kunne spare lønkroner. Kære kommuner, giv dog de ansatte de timer tilbage og opret fuldtidsstillinger, som er til at leve af.

Men giv først og fremmest flere løntimer til ældreplejen og sundhedsområdet for at få skabt plads og rum til det faglige skøn, som er selve kernen i mødet mellem den ældre eller den syge og den professionelle. Det er dét møde, vi skal dyrke, hvis vi skal generobre fagets tiltrækningsevne.

Lad også flere arbejdstimer være vejen til, at de ansatte ikke skal arbejde hver anden weekend, og til at de ansatte kan holde ferie sammen med familien og ikke udenfor skolernes ferie. Weekendarbejde og feriemuligheder sender også signaler om en arbejdsgivers holdninger til sine ansatte.

Det koster, at genskabe SOSU-fagets tiltrækningskraft. Med de små ungdomsårgange, der venter forude, bliver det langt dyrere blot passivt at vride hænderne i fortvivlelse over udfordringernes omfang

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Madværkstedet nærmer sig udsolgt

Den københavnske fødevaremesse har kun få stande tilbage

Guldborgsund skyder gang i massiv indsats på demensområdet

200 medarbejdere og ledere på kommunens plejecentre skal efteruddannes.

Nye samlede kræfter bag nationalt netværk for velfærdsteknologi

Danish.Care viderefører driften af CareNet i samspil med Teknologisk Institut.

Se de virksomheder, der kæmper om førstepladsen i velfærdsteknologi

Nyt psykiatrisk hospital holder åbent hus

Plus

En sang kan gøre en verden til forskel

Fagpersoner fik inspiration på seminar om musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorgen.

Nyhedsbrev

Aleris sælger drift af danske plejehjem i milliardhandel

Online Avis Arkiv

Vejle: Ledere skal lære at snakke bedre sammen

Nyt uddannelsesforløb for ledere fra Vejle Kommunes ældrepleje og Vejle Sygehus skal være med til at forhindre, at patienter bliver tabt mellem sygehus og eget hjem, når de udskrives.

Sensorer og kunstig intelligens kommer legionella til livs

En hel uge i højskolens ånd

Investerer trecifret millionbeløb i produktion af intelligente bleer

Langt flere hjertestartere øger chancen for at overleve

DokkX: Interaktiv udstilling af velfærdsteknologi fortsætter

Ny metode sparer Gentofte Hospital for millioner

Plus

Fem kommuner tester ny terapiform

VIA University College og fem kommuner afprøver i efteråret en dansk model i kognitiv stimulationsterapi - CST.

Plus

Nu kommer der klarere regler for magtanvendelse

Personalet skal blandt andet have mulighed for fysisk guidning af beboere, og der banes også vej for brug af flere velfærdsteknologier.

Byens Køkken løber med De Økologiske Køkkenroser

Prisen gives til køkkener, der gør en ekstra indsats for at øge andelen af økologiske råvarer, og dermed kan fungere som inspiration for andre køkkener i det offentlige.

Fyring af sosu'er var i strid med overenskomsten

Otte sosu-assistenter og FOA har vundet sagen om uberettiget afskedigelse.

Bispebjerg Hospital indvier ny bygning

Laboratorie- og Logistikbygningen er den første færdige bygning, som skal huse medarbejdere, under projektet Nyt Hospital Bispebjerg.

Plejecentre får hyggekroge og døgnrytmelys

Syv plejecentre i Haderslev har fået puljemidler til forbedret indretning af plejeboliger.

Ny undersøgelse: Pårørende efterspørger digital hjælp

Pårørende til plejekrævende personer efterspørger digitale muligheder, som kan lette opgaver relateret til plejearbejdet, viser en ny undersøgelse,

Odense: Nu går startskuddet for WHINN

Fra i dag og frem til torsdag den 11. oktober danner Odense Congress Center rammerne for WHINN, som er en af Europas største, internationale konferencer inden for sundhed og velfærd.

Psykiatriens Hus i Aarhus tager form

Ledelsen er i gang med at ansætte det personale, der skal sikre hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp til særligt skrøbelige borgere og deres pårørende.

NAVNE: Vejle får ny sundhedschef

Diana Krogstrup er oprindelig uddannet fysioterapeut og har siden suppleret med bl.a. en master i offentlig ledelse.

Socialdemokratiet vil løse lægemangel med tvang

Sidstehjælp - omsorg ved livets slutning

Første spadestik til nyt Food College

1

Overskud er modgift til stress

Regioner: Sundhedsvæsnet har ikke brug for store ændringer

Bispebjerg ansætter ny projektchef

Aftale sikrer patienter med cystisk fibrose bedre behandling

Læger udskriver mindre og mindre antibiotika

Hjørring: Plejehjemmet Havbakken lukker

Nyt plejecenter på Mors

Udstilling af velfærdsteknologi åbner i Aarhus

Seniorer får livsstilsboliger i ny Køge-bydel

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Kunstig intelligens til indledende diagnosticering vinder startup-pris

Scan Office har stået for at opdatere indretningen af Hotel Christiansmindes

Berendsen-vaskeris fremtidsmål er at vaske 100 % med regnvand og genanvendt vand

Produktspecialist søges

Få styr på Udbudsloven og hele udbudsprocessen på kursus for praktikere

Patienter forventer digitale løsninger, men følger sundhedsvæsenet også med?

Har du eller dine medarbejdere tørre slimhinder grundet tør luft?

Teleskopkran er digitaliseret

Mortensaften lørdag den 10. november

Gratis startpakke kan hjælpe dig til at forebygge influenza

Nye samlede kræfter bag CareNet styrker netværket for kommuner og leverandører om velfærdsteknologi

Hvem skal tage sig godt af mit kæledyr, hvis jeg bliver indlagt?

Fire udbytterige medlemsdage hos Gs1 Denmark

Lys kan højne sikkerhed og trivsel

Så er det nu, du skal få styr på AB18, ABR18 og ABT18, inden de nye aftalevilkår tages i brug!

Danmarks førende måtteleverandør vil skåne verdenshavene for plastik

Puls Danmark er nu forhandler af senge og madrasser

Hvem ringer du til når branden er slukket?

KR deltager på vidensfestivalen WHINN i Odense

Kun en måned til årets konference om byggeri af FREMTIDENS PLEJEBOLIG

Winncare Nordic opruster på trykaflastning

Liftup er Gazellevirksomhed 2018!

PSO refusion - aftalen udløber i år!

Raizer på H.C.R. 2018

Varme hænder også i byggeriet

Send til en kollega

0.267