23948sdkhjf

Hospitalsansattes jakker giver patienter varmen

Socialsygeplejerske Maria Altschuler på Amager Hospital udskriver ikke sine patienter uden at være sikker på, at de kan holde varmen. Tøjet donerer hendes kolleger.

På Amager Hospital smider de ansatte ikke jakker i skraldespanden, når de ikke selv bruger dem længere. Istedet afleverer de overtøjet til socialsygeplejerske Maria Altschuler. Her i de kolde vintermåneder giver hun nemlig patienter der udskrives en jakke, et par sko eller en varm trøje, mindst 3-4 gange om ugen

Maria Altschulers patienter er især hjemløse eller på anden måde udsatte mænd og kvinder. Mennesker, som ikke altid varmt tøj eller sko med, når de bliver indlagt på hospitalet. 

- De bliver simpelthen så glade, når de får tøjet. Mange spørger, om jeg er sikker på, at de må beholde det og tilbyder ovenikøbet at aflevere det tilbage. Jeg har også lavet en aftale med hospitalets sengeredning, så de gemmer gamle dyner, som alligevel skulle være smidt ud. Hvis man sover på gaden, er en dyne en stor hjælp. Så det giver virkelig mening, når man ser, hvor glade de bliver, fortæller Maria Altschuler, og fortsætter: 

- En af mine patienter havde søgt kommunen om tilskud til vinterjakke, men det var koldt, da han skulle udskrives, så det kunne vi jo ikke vente på. Jeg fandt en jakke, som jeg mente var noget for ham, og da han fik den udbrød han ’Det er jo lige sådan en, jeg ønskede mig. Hvordan kunne du vide det?’ mens han stod og vendte og drejede sig foran spejlet. 

Mangler sko i str. 43 Ideen med at samle tøj ind til de udsatte patienter begyndte for et par år siden, hvor Maria Altschuler skulle udskrive en patient, som ikke havde nogen sko med.

- Jeg vidste at min søn havde flere aflagte gummisko i den størrelse, patienten brugte, så jeg bad ham cykle herhen med et par, så jeg kunne sende patienten godt ud af døren.

Viljen til at donere er efterhånden så stor, at Maria Altschuler for nylig har taget et tomt depotrum på hospitalets øverste etage i brug, fordi skabet på hendes kontor ikke kunne rumme mere tøj. Derfor har hun også et bredt udvalg.

- Mine kolleger er flinke til at spørge, som der er noget bestemt jeg mangler, og så bagefter gå hjem og lede. Det jeg mangler allermest er sko i størrelse 43.   

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141