23948sdkhjf

Region Syddanmark har nedbragt brugen af tvang i psykiatrien

Efteruddannelse af medarbejderne er et centralt element i bestræbelserne på at komme i mål med at halvere brugen af tvang i psykiatrien ved udgangen af 2019, og at fastholde målet i fremtiden.

Gennem tre års målrettet arbejde er det lykkedes for Psykiatrien i Region Syddanmark at få nedbragt anvendelsen af tvang på væsentlige områder.

I 2014 indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden 2020. I Region Syddanmark blev det besluttet at opnå målet om en halvering ved udgangen af 2019 og arbejde på en fastholdelse af målet fra 2019-2020.

Psykiatrien i Region Syddanmark er kommet langt i bestræbelsen på at reducere anvendelsen af tvang i bred forstand. Men der er områder, hvor indsatsen endnu ikke går i den rigtige retning. Det vil blive indhentet i de kommende år af aftaleperioden, skriver Psykiatrien i Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Udover forsat ledelsesfokus er efteruddannelse af medarbejderne et centralt element i bestræbelserne på ikke alene at komme i mål med halveringerne, men at fastholde dem i fremtiden. Regionsrådet i Region Syddanmark bevilligede 43 millioner til kompetenceudvikling i psykiatrien 2015-18 - midler der skal være med til at nedbringe tvang.

- Vi er godt på vej, når det handler om bæltefiksering. Vi er i mål med de lange bæltefikseringer, men endnu ikke helt med de korte bæltefikseringer. Og vi er ikke i mål med nedbringelse af tvang på områder som tvangsfastholdelse, ECT (elektro-stimulations-behandling) under tvang og ernæringstvang, siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078