23948sdkhjf

Ny bog om etiske dilemmaer i psykiatrien

Bogen Etik i psykiatrien identificerer de enkelte dilemmaer, som kommer til syne i forbindelse med behandling, tvang, fortrolighed og pårørendeinddragelse.

Svære etiske situationer præger hverdagen i psykiatrien. Situationer, hvor man som fagprofessionel skal træffe nogle vanskelige valg. Grundværdier såsom respekt, ansvarlighed og faglighed udfordres, samtidig med, at det man 'skal' eller 'kan' gøre, ikke hænger sammen med det, man 'bør' gøre.

Bogen Etik i psykiatrien identificerer de enkelte dilemmaer, som kommer til syne i forbindelse med behandling, tvang, fortrolighed og pårørendeinddragelse. Herunder præsenteres etiske dilemmaer i mødet med børn, unge og ældre patienter såvel som etiske dilemmaer specifikt knyttet til sygehus- distrikt-, social- og retspsykiatrien.

Etik på det psykiatriske område handler frem for alt om den enkeltes blik for patienten. Denne bog forsøger at skærpe dette blik og peger desuden på nye handlemuligheder.

Bogen henvender sig i særdeleshed til de mange studerende og professionelle, der har berøring med psykiatrien til hverdag. Men den er også relevant for alle, der beskæftiger sig med psykiatri på administrativt eller politisk niveau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067