Lægehelikopteres tid i luften skal kulegraves
De danske akutlægehelikoptere har været i drift i tre år. Og nu skal der sættes fokus på, hvilke patienter de flyver til og hvilken forskel det gør for patienterne. Det sker i et nyt forskningsprojekt, som støttes af Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Fond og Den Landsdækkende Akutlægehelikopters forskningspulje.
| Lægehelikopterne fløj sidste år til knap 3.600 patienter. De sendes primært af sted mod patienter med symptomer på tidskritiske tilstande som f.eks. blodprop i hjerte eller hjerne og svær tilskadekomst. Når der bliver ringet 1-1-2 om en kritisk syg patient, er det de sundhedsfaglige medarbejdere i regionernes fem vagtcentraler, som vurderer, om der er behov for at supplere ambulance og lægebil med en lægehelikopter for at sikre patienten den bedste hjælp. |
Det er en kompleks opgave at vurdere, hvornår der er behov for en lægehelikopter. Det tre-årige forskningsprojekt skal derfor bidrage med viden, der gør det muligt at optimere lægehelikopternes indsats for de mest kritisk syge og tilskadekomne patienter.
- Med lægehelikopterne kan vi levere en højt specialiseret indsats til patienter allerede på skadestedet og sikre hurtig transport til yderligere behandling på sygehuset. Lægehelikopterne bruges mere og mere, og derfor er det nødvendigt at evaluere, hvilke patienter de sendes til og hvilken effekt hjælp med lægehelikopteren har på patienternes overlevelse, førlighed og brug af sundhedsvæsenet, siger Karen Alstrup, speciallæge i anæstesi, præhospital akutlæge og ph.d-studerende ved Præhospital i Region Midtjylland og Aarhus Universitet.
Første nordiske studie
Lægehelikopteren aflyses undervejs i op mod en tredjedel af de ture, hvor den er sendt af sted mod patienter. Aflysningen kan skyldes en række faktorer, f.eks. at ambulancepersonale eller akutlægebil, der ofte er først fremme, vurderer at patienten kan få den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten ikke er så syg som først antaget. Derfor afmeldes lægehelikopteren, så den er ledig og kan sendes til en anden patient.
Region Midtjyllands Forskningsfond støtter forskningsprojektet med 813.600 kr., mens Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsudvalg støtter med 987.600 kr.
| Fakta om akutlægehelikopterne Lægehelikopterne flyver fra baser i Ringsted, Skive og Billund, men kan disponeres på tværs af landet Lægehelikopterne disponeres fra regionernes fem vagtcentraler. Det sker blandt andet efter en vurdering af om der er en tidsgevinst i forhold til at transportere patienten til specialiseret behandling eller få en læge ud til patienten Mere end hver tredje flyvning går til patienter med symptomer på hjerte/kar sygdomme. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst fx efter store trafikulykker. Helikopterne indgår i et tæt samarbejde med regionernes øvrige præhospitale ressourcer. Det er ofte en ambulance, der når først frem med akut hjælp og gør patienten klar til hurtigt at blive flyttet over i helikopteren, når den ankommer. Mange af flyvningerne går til kritisk syge og tilskadekomne i landets yderområder, blandt andet til kommunerne i det vestlige Jylland, øerne og de syd- og vestlige kommuner på Sjælland. |