23948sdkhjf

Medicin har ingen effekt

Let kognitiv svækkelse - også kalder MCI - kan ikke behandles med medicin, men gerne med motion to gange om ugen. Det viser ny amerikansk retningslinje.

En arbejdsgruppe finder ingen dokumentation for, at lægemidler mod demens i form af kolinesterasehæmmere skulle have nogen gavnlig virkning på det kognitive funktionsniveau ved MCI - let kognitiv svækkelse (Mild cognitive impairment) Det viser ny amerikansk retningsinje. Retningslinjen viser også, at jævnlig fysisk træning kan begrænse svækkelsen, skriver Nationalt Videnscenter for Demens.

MCI er en tilstand præget af svækkelse af det kognitive funktionsniveau. De fleste har ikke så store problemer, at det går ud over det praktiske funktionsniveau i hverdagen. MCI kan dog være et forstadig til demens. Studier viser, at ca. 15 % af personer med MCI (fra 65 års alderen og opefter) må forventes at udvikle demens indenfor en to-årig opfølgningsperiode.

Arbejdsgruppen bag den amerikanske retningslinje har gennemgået 34 epidemiologiske studier og konkluderer, at MCI forekommer hyppigt i ældrebefolkningen.

"Baseret på to studier af moderat kvalitet vurderer arbejdsgruppen, at jævnlig fysisk træning (ca. to gange ugentligt) sandsynligvis forbedrer det kognitive funktionsniveau ved MCI", skriver videnscentret.

En dansk klinisk retningslinje for MCI er på vej. Retningslinjen forventes at være klar i efteråret.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082