23948sdkhjf

Så er valget til Frivilligrådet skudt i gang

37 kandidater stiller op til Frivilligrådet.

Så er valget til Frivilligrådet officielt skudt i gang.

110 organisationer og foreninger fra den frivillige sektor har mulighed for at stemme på to forskellige kandidater – én fra en lille forening og én fra en stor.

Frivilligrådet rådgiver regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer. Som led i startegien for et stærkere civilsamfund valgte børne- og socialminister Mai Mercado at ændre strukturen for rådet. Det betyder, at de otte medlemmer vælges ved direkte valg blandt organisationer og foreninger, KL og FriSe indstiller et medlem hver, og formanden samt et medlem udpeges af ministeren. Tidligere blev hele rådet udpeget af ministeren.

De otte af Frivilligrådets 12 pladser er nu på valg. Og der er i alt 37 kandidater, der stiller op.

- Jeg er glad for det stærke felt af kandidater, der stiller op. Det er mennesker, der har stor indsigt i civilsamfundets muligheder og udfordringer, og som repræsenterer et bredt udsnit af civilsamfundets mangfoldighed. Det er vigtigt for mig, at regeringen og Folketinget fremover bliver rådgivet af et råd, som er sammensat af de frivillige selv, og jeg glæder mig til at se, hvem den frivillige sektor vælger, siger børne- og socialminister Mai Mercado.

Valget afsluttes den 12. januar kl. 15.00.

Her kan du se en liste over kandidaterne til Frivilligrådet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079