23948sdkhjf

OK18: FOA forbereder sig på konflikt

FOA sender nu besked til samtlige afdelinger landet over om, at de skal forberede sig på konflikt.

Forhandlingerne om fornyelsen af overenskomster på det offentlige område skulle have været begyndt lige efter årsskiftet. Men flere forhandlingsmøder er blevet aflyst. For lønmodtagerne på såvel statsligt (CFU), regionalt og kommunalt plan (Forhandlingsfællesskabet) er det nemlig en betingelse, at KL har indledt reelle forhandlinger med lærerne om deres arbejdstid. Forhandlingerne har derfor fra begyndelsen været sat på stand by.

Fredag holder topforhandlerne på lønmodtagerside et afgørende møde om status på lærernes forhandlinger. Men alt peger i retning af, at forhandlingerne på de øvrige områder fortsat skal holdes i bero, lyder det fra FOA, som derfor nu sender besked til samtlige afdelinger landet over om, at de skal forberede sig på konflikt.

I brevet fra FOA til afdelingerne anvises det ud fra hvilke kriterier, der skal udtages arbejdspladser i tilfælde af konflikt. Omtrent 10-15 procent af de ansatte på hvert område skal udtages blandt FOAs knap 150.000 erhvervsaktive offentligt ansatte medlemmer.

kilde: FOA

- Forhandlingerne er særligt komplicerede denne gang. Vi har indgået en musketéred, og den fastholder vi. Men når der ikke umiddelbart er tegn på, at lærerne og kommunerne nærmer sig hinanden, må vi forberede vores medlemmer på, at forhandlingerne kan ende i en konflikt, siger forbundsformand Dennis Kristensen.

Ud over lærernes arbejdstid venter uenigheder med arbejdsgiverne om de seneste års lønudvikling på henholdsvis det offentlige og private arbejdsmarked, ligesom spørgsmålet om betalt eller ikke-betalt frokostpause vil være blandt de større sten på vejen ved OK18, skriver FOA i en pressemeddelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158