23948sdkhjf

Startneuroner er katalysator for gang og løb

Den præcise koordination af bevægelse bliver kontrolleret i neuronale netværk i rygmarven, men den episodiske kontrol af bevægelse tilskrives signaler, der kommer fra hjernestammen, viser ny forskning.

Et nyt studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'Nature', viser, at to områder i midthjernen spiller bestemte roller for styringen af påbegyndelse, hastighed og valg af type gangbevægelser.

Forsøget er ledet af den danske professor Ole Kiehn. Han siger:

- Vi viser, at neuroner i både PPN og CnF kan igangsætte bevægelse, og at aktivitet i begge disse områder kan bidrage til opretholdelse og hastighedsregulering af langsom gang. Kun CnF er i stand til at skabe flugtbevægelse i høj hastighed som løb, mens PPN mere styrer langsom, udforskende gang, siger Ole Kiehn fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

Komplekse hjerneområder involveret
Den præcise koordination af bevægelse bliver kontrolleret i neuronale netværk i rygmarven, men den episodiske kontrol af bevægelse tilskrives signaler, der kommer fra hjernestammen og aktiverer de neuronale netværk i rygmarven.

Områderne i midthjernen, som er involveret, er komplekse og rummer mange forskellige typer af neuroner, men de vigtigste har vist sig at være de neuroner med lange axoner som anvender neurotransmitteren glutamate.

Forskerne har hos mus identificeret populationer af ’startneuroner’ og viser for første gang, hvordan de to regioner i hjernen både kan fungere samtidigt og separat, når de kontrollerer hastighed og vælger, hvilken type gang eller løb der skal bruges, og i hvilket sammenhæng det sker.

Kan måske hjælpe ved Parkinson’s sygdom
- Ved at identificere midthjernens ’startneuroner’ føjer vi ny viden til et tidligere studie, hvor vi fandt ”stopceller” i hjernestammen, som standser gangbevægelsen. Tilsammen definerer start- og stopcellerne gangbevægelsens episodiske natur, siger Ole Kiehn.

Studiet giver ny forståelse af bevægelseskontrol og giver vigtig ny viden om normal hjernefunktion hos mus. Forskerne mener, at fundene kan hjælpe mennesker der har nedsat evne til gang, som f.eks. Parkinssons Sygdom.

Læs mere om: løb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082