23948sdkhjf

De målretter plejen med ny model

På Kildevæld Sogns Plejehjem i København afprøver man lige nu en ny plejemodel - BPSD-modellen - der består af screening for BPSD-symptomer ud fra NPI-skalaen og 12 symptomområder

På Kildevæld Sogns Plejehjem har man gennem det seneste år lavet en målrettet og struktureret indsats for beboere med demens og adfærdsmæssige og psykiske symptomer, også kaldet BPSD. Plejehjemmet i København afprøver i øjeblikket sammen med Sundhedsstyrelsen en ny plejemodel, og det har blandt andet skabt bedre trivsel for beboerne og større arbejdsglæde for medarbejderne, viser de foreløbige erfaringer.

- Det her er et godt værktøj, lyder det fra afdelingsleder og souschef Joan Belli.

Den nye BPSD-model består af tre trin: Først screener man den enkelte beboer for BPSD-symptomer ud fra NPI-skalaen og 12 symptomområder.

Hvis screeningen viser symptomer, drøfter personalet på en tværfaglig konference de mulige årsager til beboerens symptomer. På den baggrund iværksætter man en målrettet indsats for beboeren og afprøver den i en periode. Og ofte kan små indsatser gøre en stor forskel.

- Nogle gange er det så lidt, der skal til, for at gøre hverdagen bedre for beboerne, fortæller sygehjælper Lena Larsen.

Det kan for eksempel handle om, hvordan man sidder placeret omkring spisebordet. Hvis to beboere har rigtig svært ved at enes, kan man sørge for, at de sidder i hver sin ende, så de ikke kan se hinanden eller lave to separate spiseborde, så de sidder adskilt.

Det kan også handle om at skaffe en lyslampe, hvis en beboer er depressiv.

Nærhed

På Kildevæld bor en kvinde, der ofte er forvirret og meget ked af det. Så aftalte man, at personalet på skift sætter sig ind til hende og lige bruger fem - ti minutter på at snakke med hende, eksempelvis om, hvor hun er fra, eller hvad der kommer i fjernsynet i aften.

- Det handler om at vise nærhed. Og det har faktisk gjort, at vi nu har nogle dage, hvor hun slet ikke er ked af det. Det, synes jeg, er fantastisk. Og det er jo ikke fordi, vi ikke har villet give hende de ti minutter før, men vi har bare ikke haft fokus på det, forklarer social- og sundhedsassistent Christina Sørensen, der også er BPSD-nøgleperson.

Der er kommet et bredere fokus på, hvordan man hjælpe det enkelte menneske med at få en bedre hverdag, fortæller hun.

- Hvis beboeren har haft en god dag, så går jeg da også hjem fra arbejde med en bedre følelse, siger Christina Sørensen.

Hvad oplever I især, at den nye model har betydet?

- Det har givet meget. Beboerne trives bedre, og de er blevet mere rolige, siger Joan Belli.

Plejehjemmet har før haft en del problematikker i forhold til beboere, der ikke kan enes med hinanden. De problematikker imellem beboerne er aftaget i stort omfang, fortæller forstander Margit Lundager.

En af årsagerne til, at plejehjemmet har ønsket at deltage i afprøvningen af BPSD-modellen er også, at medarbejdernes arbejdsmiljø har været udfordret. Man havde for eksempel beboere som bed og nev.

- Og det synes jeg ikke, vi har længere i samme omfang, siger forstanderen.

Afprøvningen af den nye plejemodel fortsætter i 2018. Foruden Kildevæld Sogns Plejehjem afprøver 23 plejehjem i fem kommuner i øjeblikket BPSD-modellen.

Et fælles rum til refleksion

Kildevæld Sogns Plejehjem holder tværfaglige BPSD-konferencer, hvor man hjælper hinanden til at lave endnu bedre indsatser for beboerne.

Som led i afprøvningen af BPSD-modellen holder Kildevæld Sogns Plejehjem tværfaglige konferencer, hvor man i fællesskab kan diskutere mulige årsager til den enkelte beboers BPSD-symptomer.
- På konferencen hjælper vi hinanden til at lave nogle endnu bedre indsatser, forklarer afdelingsleder Joan Belli.
- Konferencen er et fælles refleksionsrum, hvor man får drøftet, hvad der kunne være i spil, supplerer forstander Margit Lundager.
Det er samtidig en rigtig god ramme for tværfagligheden, fortæller hun. Der er mange forskellige fagligheder ind over, når der er brug for det. Ud over plejepersonalet har der både været læger, terapeuter, diætister og køkkenfaglige med til konferencen.
De fælles møder giver også et fælles mål, supplerer plejehjemsassistent Grethe Pedersen.
- Vejen til at nå målet er nemmere, fordi vi er flere om det, forklarer hun.
- Det skaber arbejdsglæde, fordi man sætter sig ned i en faggruppe og drøfter forskellige indsatser, og på den måde bruger sig selv og sin faglighed, mener Grethe Pedersen.
På BPSD-konferencen får man også sat navn på de medarbejdere, der har ansvaret for at udføre det, man har aftalt, og for at rapportere tilbage.
Ud fra det, man beslutter på konferencen, bliver der lavet en seddel, som hænges op medicinrummet, hvor alle kan se, hvilke fokusområder der er. Det gør det samtidig også nemmere at lave en ensartet indsats, fortæller social- og sundhedsassistent Christina Sørensen.
Hun mener, BPSD-modellen er et redskab, der på mange måder har hjulpet både de enkelte beboere og også personalemæssigt.
- En gang imellem kan det da være svært at få passet screeninger og konferencer ind i hverdagen, men det har også betydet, at alle har fået et overblik over, hvad man kan gøre for at hjælpe den enkelte, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141