23948sdkhjf

NAVNE: Ny lægefaglig direktør i Horsens

Nils Falk Bjerregaard bliver ny lægefaglig direktør for Regionshospitalet Horsens.

Region Midtjylland ansætter ledende overlæge Nils Falk Bjerregaard som ny lægefaglig direktør for Regionshospitalet Horsens, der også omfatter Livsstilscenter Brædstrup og Skanderborg Sundhedshus.

Som lægefaglig direktør indgår han i hospitalsledelsen med ansvar patientbehandlingen, patientplejen og hospitalets drift.

den nyudnævnte lægefaglige direktørs skrivebord ligger allerede en liste med tre tydelige mål: Klar lægefaglig ledelse, høj faglighed i patientbehandlingen og forskning og udvikling. Regionshospitalet Horsens har desuden flere gange har markeret sig som et af Danmarks bedste mindre hospitaler. Den stime skal gerne fortsætte, håber koncerndirektør og formand for bedømmelsesudvalget, Ole Thomsen.

Et nytænkende sted

Den lægefaglige direktør refererer til Region Midtjyllands direktion og indgår i koncernledelsen

- En af koncernens forventninger til Nils Falk Bjerregaard er, at han er med til at fastholde hospitalet i Horsens som et nytænkende sted, hvor ord som innovation, sundhedsdata og it finder nye veje og udtryksformer, siger Ole Thomsen og byder ham varmt velkommen i koncernledelsen.

Hurtig omstilling

Mindre enheder kan hurtigere sadle om og afprøve nye metoder. På den måde spiller mindre hospitaler en vigtig rolle for andre, og det er en bane, som den nye lægefaglige direktør gerne vil spille på.

- Regionshospitalet Horsens har med blandt andet en central rolle i "Tværspor" og som "Patientsikkert Sygehus" placeret sig eksemplarisk og som foregangshospital i den nationale kvalitetsdagsorden. Dét arbejde vil jeg gerne være med til at videreudvikle, siger Nils Falk Bjerregaard.

Nils Falk Bjerregaard tiltræder den 1. marts.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125