23948sdkhjf

Det dufter af deller og sovs

Plejecenter Solvang i Aars har indrettet seks nye køkkener - og de ældre er selv blevet kokke.

Plejecenter Solvang i Aars fejrede i denne uge, at de 63 beboere og personalet er gået over til at producere mad selv. Det skete ved at invitere beboere, pårørende og personale på brunch i alle afdelinger. Det skriver Nordjyske.

Solvang har nyindrettet adskillige køkkener på flere etager, efter byrådet besluttede, at madlavningen igen skulle ud på kommunens plejecentre, finansieret af statens ældremilliard. 

Solvang har valgt at gå et skridt videre i forhold til flere andre plejecentre - plejecentret i Aars er så at sige gået all in på madlavningen. Her har man nemlig indrettet ikke færre end seks nye køkkener i de seks boenheder. Samtidig er der ansat fire nye ernæringsassistenter - der sammen de to der allerede var på centret - skal lave maden sammen med de ældre.

En af de beboere, der glæder sig, er Hilda Østergaard. Hun har blandt andet stået for at skrælle kartofler og snitte hvidkål.

- Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi selv kan være med til at lave mad - og være sammen om det, siger Hilda Østergaard til Nordjyske. 
Plejehjemsleder Eva Grøn ser kun fordele i beslutningen om decentral madlavning.

- Jeg synes faktisk, at den mad, vi har fået indtil nu, var rigtig god, men det er da også klart, at de sprøde svær på flæskestegen bare er endnu mere sprøde, når stegen lige er hevet ud af ovnen.

Camilla Holm Hansen er en af de fire nyansatte ernæringsassistenter på Solvang. Hun har tidligere været ansat i storkøkkener i i Hadsund og Viborg, hvor der ikke var megen kontakt med dem, der skulle spise maden. Derfor ser hun frem til at hygge med de ældre i køkkenet.

- Ja, jeg får nok også brug for nogle pædagogiske evner, men jeg glæder mig meget til opgaven, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095