23948sdkhjf

Puljepenge: Hjemmepleje skal hjælpe ældre ud af ensomhed

Kommunerne kan nu søge om penge til 'fællesskabs­klippekort' til hjemmeboende, plejekrævende ældre. Ansøgningsfrist 25. april.

Nu får kommunerne chancen for at søge en ekstra pose penge, der kan få ensomme ældre ud i fællesskabet igen.

Ensomhed er særligt udbredt blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere, og derfor kan kommuner nu søge midler til at tilbyde hjemmehjælpsmodtagerne et fællesskabsklippekort.

Med fællesskabsklippekortet kan medarbejdere i hjemmeplejen give de ældre hjemmehjælpsmodtagere, som oplever ensomhed, udvidet vejledning om kommunale eller frivillige tilbud og aktiviteter.

Klippekortet kan også bruges til, at medarbejdere i hjemmeplejen ledsager borgerne til kommunale aktiviteter eller andre tilbud.

Ensomhed kan have store konsekvenser for både den enkelte og for samfundet. Forskning viser, at ensomhed hænger sammen med blandt andet hjerte-kar-sygdom, demens, symptomer på depression og øget kontakt med sundhedsvæsenet. 

- Undersøgelser viser, at hjemmehjælpsmodtagere, der er ensomme, kan opleve en række barrierer i forhold til at komme afsted og deltage i sociale aktiviteter. Nogle borgere kan f.eks. have behov for at blive hentet hjemme – både for at komme afsted, men også for at opleve den tryghed, der kan være forbundet med at blive ledsaget og evt. blive hjulpet med at føle sig velkommen og inkluderet i fællesskabet.  En barriere kan også være et plejebehov, der kræver professionel hjælp under en aktivitet, siger Stine Schou Mikkelsen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Puljen til fælleskabsklippekort er en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021. Der er afsat i alt 28,3 mio. kr.

Puljen kan søges af kommuner, og fællesskabsklippekortet skal kunne anvendes af hjemmehjælpsmodtagere, uanset om de har en offentlig eller privat leverandør af hjemmepleje. 

Ansøgningsfristen er den 25. april 2018 kl. 12.00. Læs mere her.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094