23948sdkhjf

Elite Miljø skal fortsat gøre rent i Skejby

løbet af de første 2½ år af den nye kontrakts løbetid skal Elite Miljø sørge for, at alle fastansatte medarbejdere med mere end 25 timer om ugen uddannes til rengøringsteknikere.

Aarhus Universitetshospital har gennemført et genudbud af rengøringen på det tidligere Skejby Sygehus. Og nu ligger vinderne klar: Det er Elite Miljø, der de næste tre år skal svinge mopper og klude i de oprindelige hospitalsbygninger i Skejby.

- Rengøringen på det tidligere Skejby Sygehus har en høj kvalitet, og arbejdsforholdene er generelt kendetegnet ved et godt samarbejde mellem hospitalet og engagerede medarbejdere og ledere i Elite Miljø. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Elite Miljø, siger direktør på Aarhus Universitetshospital, Henrik Bech Nielsen.

Det tidligere Skejby Sygehus omfatter ca. 156.000 kvadratmeter af Aarhus Universitetshospital

Der er tale om en tre-årig aftale med mulighed for forlængelse i to gange to år. Udbuddet betyder samtidig, at portører, serviceassistenter og servicemedarbejdere i hospitalets Patientservice fortsat skal løse patientrelaterede serviceopgaver på det tidligere Skejby Sygehus.

På alle hospitalets øvrige afdelinger er det serviceassistenter, ansat i hospitalets Serviceafdeling, som står for både rengøring og patientrelaterede serviceopgaver.

Kvalitet og økonomi har vægtet 50 procent hver i valget af Elite Miljø. Kvaliteten er blevet vurderet på underkriterier som ledelse, organisation, planer for afløsning, kvalitet i udførelse af rengøringen og arbejdsmiljø.

Ved udbuddet har Aarhus Universitetshospital stillet krav til rengøringsniveauet, og kontrakten tager udgangspunkt i de nyeste nationale infektionshygiejniske retningslinjer og krav til kontrol af rengøringen. Desuden kræver kontrakten, at rengøringsmedarbejderne ansættes på overenskomstmæssige vilkår, og at firmaet har fokus på medarbejdernes trivsel.

Den nye kontrakt starter 1. oktober 2018 og løber frem til 30. september 2021 med mulighed for forlængelse i to gange to år.

Medarbejdere uddannes

Regionsrådet i Region Midtjylland har tidligere besluttet, at serviceassistenter skal dække hele Aarhus Universitetshospital, når byggerierne er endeligt afsluttet, og alle flytninger internt og eksternt er gennemført. Derfor er de rengøringsmedarbejdere hos Elite Miljø, som gør rent på det tidligere Skejby Sygehus, siden 2014 blevet uddannet til rengøringsteknikere.

I løbet af de første 2½ år af kontraktens løbetid skal Elite Miljø sørge for, at alle fastansatte medarbejdere med mere end 25 timer om ugen uddannes. Uddannelsen til rengøringstekniker varer 1½ år, og efter endnu ½ års uddannelse kan man blive serviceassistent. Dermed får Aarhus Universitetshospital løst en del af den uddannelsesopgave, der følger med beslutningen om, at opgaverne i fremtiden skal løses af uddannede serviceassistenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125