23948sdkhjf

Her vil sygeplejersker og SOSU'er strejke

Blandt andre DSR, FOA, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter sætter navn på de arbejdspladser, der er udtaget til en eventuel strejke.

Omkring 16.000 medlemmer af FOA bliver en del af den første bølge i en eventuel konflikt. Og nu har FOA sat navne på mange af de konkrete institutioner, plejehjem og hospitaler, som vil blive omfattet, hvis konflikten bliver en realitet.

Listen peger på en meget lang række af plejehjem, plejecentre og hjemmepleje over hele landet, hvor blandt andre social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter går i strejke, hvis ikke parterne forhandler sig frem til en aftale..  

- Det er måske en lidt usædvanlig fremgangsmåde, at vi offentliggør oversigten over faggrupper, arbejdspladser og kommuner og regioner. Men hensigten er meget enkel. De medlemmer, der skal i strejke - og de, der ikke skal - skal kende situationen i god tid, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Strejken kommer til at omfatte hele landet. Næsten alle kommuner bliver direkte berørt, og alle fem regioner vil have FOA-medlemmer i strejke.

Du kan se en liste over konfliktsteder her.

I Dansk Sygeplejeråd har man udtaget ca. 6.000 sygeplejersker til strejke. Ca. 4.500 er ansat i regioner, ca. 1.000 er ansat i kommuner. og ca. 100 er ansat i staten.

Så godt som alle hospitaler vil blive ramt.

Her kan du se, hvilke arbejdspladser, der er blevet udtaget til strejke.

På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan man bl.a. læse, hvordan man skal forholde sig før, under og efter en konflikt. Man kan også kontakte DSR's OK18 hotline, hvis man er i tvivl om noget, på telefon 46 95 43 01 eller mail: ok18@dsr.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094