23948sdkhjf

Demens: Ny guide til fysisk aktivitet og træning

I den nye træningsguide kan man hente inspiration og få praktiske råd om fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens

I dag offentligør Sundhedsstyrelsen en ny træningsguide, som skal gøre det lettere at støtte mennesker med demens i at være fysisk aktive.

Træningsguiden er udviklet så både borgere og pårørende, frivillige og foreninger samt plejepersonale og andre medarbejdere omkring mennesker med demens kan finde viden, inspiration og praktiske råd om fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens. Guiden består af en træningsdel og en vidensdel.

Træningsguiden er udviklet af konsulenthuset PLUSS i samarbejde med Ældre Sagen og Institut for Idræt og Ernæring (KU) og er - sammen med 30 mio. kr. til kommunerne til flere og bedre træningstilbud - et af initiativerne i den nationale demenshandlingsplan.

Man kan tilgå træningsguiden på for eksempel smartphone eller tablet. Her kan man se videoer og øvelser, som gør det let at finde de mest relevante øvelser. Aktiviteterne i træningsguiden er inddelt i fem miljøer, der er kendt fra hverdagen: 1) Eget hjem, 2) Naturen, 3) Træningscenter, 4) Pleje- eller aktivitetscenter og 5) Forening.

Her kan du se den nye 'Guide til fysisk træning og aktivitet for mennesker med demens'.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109