23948sdkhjf

Thyra Frank lagde vejen forbi Æblehaven

Ældreminister Thyra Frank lagde forleden vejen forbi Plejecenter Æblehaven i Haarby i sin bestræbelser på at nå rundt i alle 98 kommuner som ældreminister.

Her kunne ældreministeren blandt andet høre om de stærke fællesskaber og relationer, der bliver skabt mellem plejecentret og lokalsamfundet. 

Ministeren havde udtrykt ønske om at besøge Æblehaven, fordi centret udmærker sig ved sit fokus på at bekæmpe ensomhed.

På sin rundtur på Æblehaven hørte ministeren om spis-sammen-arrangementer, talte med frivillige og besøgte et par af beboerne for at høre om, hvordan de hjælper til på plejecentret.

- Ensomhed er et stort problem blandt ældre i Danmark. Man kan dø af at være ensom, og mange ældre føler sig ensomme, og derfor er det fantastisk at opleve, hvordan Æblehaven på forskellige måder tager initiativ til at ændre denne kurs, siger Ældreminister Thyra Frank. 

Fællesspisning giver venskaber
Ved kaffebordet fortalte leder Birthe Badstue Pedersen og repræsentanterne fra Ældresagens og Røde Kors’ lokalafdelinger om de spis-sammen-arrangementer, som de i fællesskab arrangerer. Ministeren hørte om, hvordan beboerne, ældre borgere og flygtninge fra lokalområdet spiser sammen, når der er ”Haarby spiser sammen på tværs af generationer og kultur”.  

- Vi er meget optagede af at bekæmpe ensomhed blandt vores ældre borgere. Alle plejehjem og ældreplejen arbejder ud fra Eden-principperne for at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Besøget i dag fra ministeren er et stort skulderklap til alle vores medarbejdere, der hver dag arbejder dedikeret for at skabe stærke relationer for vores ældre, forklarer udvalgsformand for Social og Sundhed Charlotte Kjær.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094