23948sdkhjf

En ud af hundrede - om unge og skizofreni

Ny fagbog om unge og skizofreni.

Cirka en procent af befolkningen udvikler skizofreni. En svær psykisk lidelse, der ofte bryder ud i ungdommen eller det tidlige voksenliv.

Men skizofreni rammer socialt skævt. Det betyder, at tallet er endnu højere hos mennesker på sociale ydelser så som uddannelses- og kontanthjælp end hos de mere ressourcestærke, og det stiller særlige krav til os, der arbejder med sårbare mennesker. Alt for ofte går de ramte nemlig syge rundt i årevis, før nogen opdager, hvad der egentlig er på spil, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Men hvad er skizofreni egentlig? Og er der nogen særlige tegn, man kan kigge efter, sådan at man hurtigere kan være med til at igangsætte udredning og behandling?

En ud af hundred er en fagbog om skizofreni, som særligt retter sig mod socialfaglige medarbejdere. I bogen præsenteres du for cases, konkrete eksempler og gode råd både til at spotte debuterende skizofreni og til at arbejde med allerede diagnosticerede mennesker, som drømmer om at leve gode liv på trods.

- Ligesom tilfældet er med gigt eller diabetes, kan skizofreni være noget, man lærer at leve med. Noget, som spiller en rolle i ens liv, men som ikke altid er det vigtigste og aldrig er det eneste, der definerer én, siger forfatter Anne Cathrine Bomann.

Bogen udkommer på Hans Reitzels Forlag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094