23948sdkhjf

Ny pleje-direktør i Rebild

Charlotte Larsen afløser Anne Krøjer i Rebild Kommune.

Rebild Kommune har ansat Charlotte Larsen som direktør med særligt ansvar for Pleje og Omsorg samt Sundhed, Kultur og Fritid. Hun tiltræder 1. maj.

Charlotte Larsen er 51 år gammel og kommer fra en stilling som kontorchef i Region Nordjylland. Hun har mere end ti års ledererfaring, primært inden for sundhedsområdet.

- Jeg har i mange år samarbejdet med de nordjyske kommuner, særligt på sundhedsområdet. Jeg glæder mig til at skulle bidrage til udviklingen af Rebild Kommune i samarbejde med politikere, ledere og medarbejdere på de områder, jeg får ansvaret for, siger Charlotte Larsen.

Kommunaldirektør Jes Lunde glæder sig også til samarbejdet:

- Vi har haft et særdeles godt ansøgerfelt, hvor mange stærke kandidater har budt ind - og jeg glæder mig rigtig meget til et godt samarbejde med Charlotte.

Charlotte Larsen afløser Anne Krøjer, der i februar fik job i Vesthimmerlands Kommune som ny direktør for deres Sundheds- og Kulturforvaltning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11