23948sdkhjf

Ældrepleje: Værdier og holdninger skal frem i lyset

- og ud til debat på landets plejehjem, mener ældreminister Thyra Frank.

Værdier og holdninger i ældreomsorgen skal debatteres i bl.a. forsamlingshuse og på plejehjem rundt omkring i landet. Som udgangspunkt for samtalerne har ældreminister Thyra Frank nu lanceret et katalog med hendes visioner for området. Hun starter den første samtale på Filskov Friplejehjem.

- Det enkelte menneskes følelse af at blive respekteret og værdsat afhænger i høj grad af måden, de bliver mødt og set på. Derfor er det uendelig vigtigt, at vi hele tiden har fokus på holdninger og værdier i ældreomsorgen, siger Thyra Frank.

Visionerne bygger på fire pejlemærker for den gode ældrepleje:

1) Styrkelse af de ældres selvbestemmelse
2) Bedre plads til de pårørende
3) Adgang til fællesskabet for alle
4) Mere nærvær ved livets afslutning.

- Disse fire pejlemærker er helt centrale for en værdig ældreomsorg, og mange steder er man særdeles opmærksom på værdierne. Men vi skal have alle med og aldrig slippe værdierne af syne. Derfor glæder jeg mig til at komme i dialog med borgere, kommuner, ældreråd, pårørende, medarbejdere og ledere landet over, siger Thyra Frank og fortsætter:

- Hvis man har brug for hjælp og ikke længere føler, at man har indflydelse sin egen hverdag, kan man let miste lysten, troen og viljen til livet. På samme måde er det med ensomhed. At føle sig uønsket alene forringer livskvaliteten og kan i værste fald øge dødeligheden. Derfor er pejlemærkerene om selvbestemmelse og adgang til fællesskabet så utrolig vigtige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065