23948sdkhjf

Vind billetter til DemensDagene

Nationalt Videnscenter for Demens udlodder i samarbejde med Magasinet Pleje billetter til DemensDagene 2018.

Fagpersoner, der deltager på DemensDagene i København 7.-8. maj, kan forvente et spækket program med høj faglig viden og oplæg fra kolleger samt nogle af Danmarks fremmeste eksperter på demensområdet.

Hvis ikke man har sikret sig en billet, er der nu en chance her: Nationalt Videnscenter for Demens udlodder i samarbejde med Magasinet Pleje to billetter til DemensDagene 2018 i Tivoli Congress Center.

Vinderen kan få lov at tage en kollega med, så der er altså tale om en præmie på to billetter til én heldig vinder. (Præmien, billetterne, har en værdi af ialt 7.400 kr. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Transport og evt. overnatning er for egen regning.)

I 2018 er temaet for DemensDagene ’Sammen om demens - også i fremtiden’.

Konferencen starter mandag den 7. maj klokken 10.00: Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) byder velkommen, og Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) åbner officielt konferencen.

Sådan deltager du

DemensDagene henvender sig bredt til fagpersoner og ledere, som arbejder med diagnostik, behandling, social indsats og omsorg og pleje af mennesker med demens. Konferencen er en mulighed for videreuddannelse for medarbejdere og ledere inden for social- og sundhedsområdet. Pårørende og frivillige i foreningsarbejde kan også have glæde af at deltage i konferencen.

Vil du deltage i konkurrencen om at vinde to billetter til DemensDagene, skal du sende en mail til Magasinet Plejes redaktion med svaret på dette spørgsmål:

Hvad er temaet for årets DemensDage?

Skriv også dit navn og telefonnummer til redaktionen på vind@magasinetpleje.dk. Mærk emnefeltet "Demens-Dagene".

(Alle, der ikke allerede er tilmeldt Magasinet Plejes gratis nyhedsbrev, tilmeldes automatisk ved deltagelse i konkurrencen.)

Vi skal have din mail senest fredag den 20. april kl. 09.00. Vinderne offentliggøres på magasinetpleje.dk og får selvfølgelig også direkte besked.

Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079