23948sdkhjf

Indsatser skal komme volden til livs

Få hjælp til det voldsforebyggende arbejde på botilbud. Ansøgningsfrist 28. maj.

Vold på arbejdspladsen er desværre dagligdag for mange omsorgspersoner. Skældsord, trusler og fysisk vold har store konsekvenser for trivslen for både medarbejderne og borgerne og dermed også for kvaliteten af den socialfaglige indsats.

Der oprettes hele tiden nye projekter, der skal forebygge de voldelige episoder. Og nu er nyt på vej: En række nye indsatsforløb skal fremme trivslen. Forløbene tager afsæt i de nationale retningslinjer på området og kan søges af forvaltninger og sociale tilbud. Der er ansøgningsfrist: 28. maj.

Modellen for indsatsforløbene er udviklet af Socialstyrelsen på baggrund af bl.a. dialog med praksis og to pilotforløb.

Forløbene er rettet mod kommuner, regioner og tilbud, der enten har et behov for at styrke deres arbejde med at forebygge voldsomme episoder og fremme tryghed og trivsel, eller som ønsker at øge deres generelle kompetencer på området. Der kan søges både på forvaltnings- og tilbudsniveau, herunder af private tilbud.

Læs mere i ansøgningsvejledningen.

Læs mere om: vold
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083