23948sdkhjf

Fysioterapeut debuterer som forfatter

Tina Myung Povlsen har kunnet trække på sine erfaringer som fysioterapeut i forbindelse med udgivelsen af bogen 'Hun er jo bare 4'.

Tina Myung Povlsen, der er uddannet fysioterapeut og arbejder som konsulent i Region Hovedstaden, er netop debuteret som forfatter.

Debutromanen 'Hun er jo bare 4' er en fortælling om de tanker, følelser og frustrationer der kan gå igennem ens hoved, når man i en ung alder pludselig er blevet papmor og skal opføre sig som den voksne overfor et lille barn.

Og Tina Myung Povlsen har kunnet trække på sine erfaringer fra arbejdet som fysioterapeut i forbindelse med udgivelsen af bogen, fortæller hun.

- I november sidste år gik jeg rundt på Bogforum i København og afleverede prøvekapitler, bagsidetekst og følgebrev til forskellige forlag. Jeg var dødnervøs, men mindede mig selv om, hvor mange forskellige typer af mennesker, jeg har talt med som fysioterapeut. En del af fysioterapeutens arbejde ligger i den menneskelige relation. Det hjalp på nerverne. Og en måned efter var jeg så heldig at stå med en underskrevet kontakt, fortæller hun til Magasinet Pleje.

Om bogen

Tina er 26 år, da hun bliver papmor. Hendes kæreste er flyttet til udlandet for at være tættere på sin datter, og hun er modvilligt taget med. Men livet som papmor falder ikke Tina naturligt, og snart må hun spørge sig selv, om det er en rolle, hun nogensinde kommer til at slutte fred med.

Bogen 'Hun er jo bare 4' er stærkt inspireret af Tinas Myung Povlsens egne oplevelser som papmor, men alle episoder og detaljer er dog omskrevet i større eller mindre grad, og bogen skal derfor betragtes som ren fiktion. Bogen er udkommet på Byens Forlag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094