23948sdkhjf

Hvidovre: Dialogmøde om demens

I august åbner et nyt rådgivnings- og aktivitetscenter, og for at få et godt afsæt, inviteres brugerne til at komme med deres idéer og ønsker for det nye center.

Et nyt rådgivnings- og aktivitetscenter skal hjælpe mennesker med demens og deres pårørende i Ishøj, Albertslund, Glostrup og Hvidovre kommuner.

For at få et godt afsæt, inviteres brugerne til at komme med deres idéer og ønsker for det nye center på et dialogmøde i dag. Centret målretter som udgangspunkt sine aktiviteter og rådgivning til yngre med demens, men alle demensramte og deres pårørende er velkomne.

- Det nye center vil tilbyde en masse sjove aktiviteter: udflugter, gåklub, læsegrupper og fællesspisning – mulighederne er mange. Men det er vigtigt for os, at brugerne er med til at bestemme aktiviteterne. Selvom centret er målrettet yngre med demens, hænger vi os ikke så meget i alder. Livsglæde har ingen alder, og mange over 65 år føler sig stadig unge, siger Kim Hostrup Hansen, der er afdelingsleder for Handicap og Psykiatri i Ishøj Kommune.

Udover aktiviteterne i det nye center, vil der blive tilbudt rådgivning og gruppeforløb, for eksempel en ungegruppe for de 15-25-årige, som kan møde andre unge i samme situation.

Det nye rådgivnings- og aktivitetscenter kommer til at ligge på samme adresse som Aktivitetscentret i Hvidovregade 49.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125