23948sdkhjf

En god nats søvn starter med dynen

Simpel dyne-teknik giver store gevinster for demente på plejecentre, viser to-årigt forskningsprojekt i Herning.

Hvordan folder man en dyne, så mennesker med demens kan få en god nats søvn? Søvn, der utvivlsomt er vigtig for livskvaliteten i vågen tilstand.

Det har man i Herning sat sig for at finde ud af i et udviklingsprojekt, der netop er afsluttet.

I centrum for projektet er en ny metode til at lejre personer med demens og hjerneskader, udelukkende med helt almindelige dyner og puder.

I alt 43 borgere på seks af Herning Kommunes plejecentre har deltaget i projektet, hvor cirka 100 medarbejdere er uddannet i metoden. Og det har givet en række gevinster.

Positiv ændring
 - Vi ser en positiv ændring, på den måde, at det giver borgerne bedre trivsel. Samtidig får medarbejderne et bedre arbejdsmiljø, når borgerne har sovet godt og derfor har større overskud. Vores undersøgelse viser, at det især er personer, der lider af muskelspændinger og motorisk uro, der har gavn af lejringen, siger Christina Hjelm Jakobsen, en af de ergoterapeuter fra Herning Kommune, der står bag projektet.

Den nye metode kan dog ikke erstatte alle andre hjælpemidler, siger ergoterapeut Helle Fjederholt Espersen.

- Vi ser den nye lejringsmetode som et supplement til andre tiltag som eksempelvis vægtdyner. Det er et stykke værktøj mere til værktøjskassen. Det, vi har gjort, er at udvikle og beskrive metoden, så alle kan bruge den, siger Helle Fjederholt Espersen.

"Den Kropsafgrænsende Lejring" kan fås ved henvendelse hos Herning Kommune på mail: vhscn@herning.dk. Rapportens resultater vil også blive fremlagt på konferencen "Ergo 18" i november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078