23948sdkhjf

Sygehuset i Kolding sender 600 medarbejdere på kursus

Fem afdelinger deltager i et stort uddannelsesprojekt med fokus på demens

På Kolding Sygehus har man sat gang i et stort uddannelsesprojekt. I løbet af to år skal 600 medarbejdere på kursus for at lære, hvordan man bedst håndterer patienter med demens.

Projektet er et samarbejde mellem fem afdelinger og involverer både sygeplejersker, sosu’er, fysio- og ergoterapeuter og læger.

- Vores personale får et kompetenceløft, så vi udvikler en kultur, hvor vi på en mere værdig og personcentreret måde kan møde de demente, der kommer ind i vores system, siger klinisk sygeplejespecialist Pernille Langkilde, der er en af tovholderne på projektet.

- Vi vil gerne forebygge, at folk udvikler delir, og personalet skal også lære, hvordan vi forebygger udadreagerende adfærd, og hvordan vi kan forebygge, at patienterne falder, fortæller hun.

Frontpersonalet får tilbud om et to-timers kursus, hvor de blandt andet får viden om, hvad der sker med hjernen, når man bliver ramt af demens, og hvordan man samarbejder med en demensramt eller kognitivt svækket person. Det er en læge fra geriatrisk afdeling og to demenskonsulenter fra Fredericia Kommune, der underviser på kurset.

- Der er både noget teori men også mange praktiske eksempler og personalet kan få gode råd og tips, hvis de har nogle konkrete udfordringer, forklarer Pernille Langkilde.

De fem afdelinger

Disse fem afdelinger på Kolding Sygehus er med i uddannelsesprojektet:
De medicinske afdelinger
Akutafdelingen (FAM)
Afdeling for hjerne- og nervesygdomme
Ortopædkirurgisk afdeling
Terapien

Et demensteam
På hver afdeling er der blevet udnævnt nøglepersoner, som skal være rollemodeller og kunne sparre med personalet i hverdagen, og University College Lillebælt har specialdesignet et tre dages undervisningsprogram til de godt 20 nøglepersoner på afdelingerne.

Og så er der som led i projektet oprettet et tværfagligt demensteam med sygeplejersker, læger og terapeuter, som har deltaget i et diplomkursus i aldring og demens. De går ud i afdelingerne og hjælper og sparrer med personalet.

- Vi er ude, hvor det giver god mening i de enkelte afsnit, og prøver at lave noget læring ude ved patienterne. Det handler også om at få dannet nogle relationer med personalet på afdelingerne, så jeg har været rundt og snakke med personalet og lært dem at kende, og det gør det også nemmere for mig at komme ud i afdelingerne og give råd og vejledning, fortæller Line Rønde, der er sygeplejerske i demensteamet.

Demensteamet holder også netværksmøder med nøglepersonerne på de fem afdelinger.

- Her kan vi snakke om cases og udveksle erfaringer, for vi skal lære af hinanden, og forhåbentlig giver de møder også noget, som nøglepersonerne kan tage med tilbage med i afdelingerne, for det er jo dem, der skal løfte det her i hverdagen, siger hun.

Det to-årige uddannelsesprojektet kører frem til udgangen af 2019.

Kolding Sygehus har modtaget en million kroner i støtte til projektet fra puljen til praksisnært kompetenceløft, der er en del af udmøntningen af den nationale demenshandlingsplan.

Familien skal på banen

Uddannelsesprojektet på Kolding Sygehus har stærkt fokus på inddragelse af familien.
- Vi skal lære at se på det hele menneske og kigge på, at der er en historie bagved, som vi skal ind og have fat i, for at kunne samarbejde bedst muligt med patienten. Derfor skal vi også have inddraget familien. Når en i familien rammes af sygdom, så rammes hele familien, og alle skal have lov til at komme ind og bidrage, så vi opnår den bedst mulige samarbejde og inddragelse både af patienter og pårørende, siger klinisk sygeplejespecialist Pernille Langkilde.
Sygeplejerske i demensteamet Line Rønde var for nylig med inde på stuen hos en ældre kvinde, som var forvirret og havde svært ved at finde ud af tingene, men da klokken passerede ti, så ændrede hun sig og virkede helt anderledes. Da personalet lidt senere på dagen talte med kvindens datter, så fik at vide, at kvinden normalt aldrig står op før klokken ti.
- Det er sådan nogle små ting, som er vigtige for os at vide. Og hvis vi havde vidst det her, så havde det givet god mening for alle, at vi først var gået ind til hende lidt senere, siger hun.
Det er også vigtigt at få familien på banen i forhold til at få noget at vide for eksempel om, hvad patienten har lavet tidligere, så man har noget at tale om, der giver mening for patienten.
- Det kan være, de har et billede af et barnebarn stående på sengebordet, og så kan man få en snak om det. Det kan godt være, det er den samme snak, vi får flere gange om dagen, men så føler de i hvert fald, at man kender dem, og de føler sig noget værd. Og så får man nogle bedre relationer og undgår rigtig mange af de konflikter, der kan opstå, fortæller Line Rønde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126