23948sdkhjf

Minister: lovændringer er et paradigmeskift

Der er indgået aftale om de lovændringer, der skal til for at sikre bedre og mere sikker brug og deling af sundhedsdata på tværs af sundhedssektoren.

Regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en aftale om de lovændringer, der kræves for at bane vejen for bedre og mere sikker brug af sundhedsdata.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby kalder det et paradigmeskifte i sundhedssektoren, at vejen nu for alvor er banet for bedre og mere sikker deling af sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsenet:

- Den lovgivning, vi har for deling af sundhedsdata, stammer fra en tid, hvor patientjournalen var på papir. Der er brug en mere tidssvarende lovgivning, som kan understøtte virkeligheden i sundhedsvæsenet i dag. Men nok så vigtigt skal vi sikre, at det bliver nemt og trygt for den travle børnefamilie, den ældre patient og kronikeren at bevæge sig rundt i sundhedsvæsenet samtidig med, at den enkeltes sundsdata er lige ved hånden, uanset hvor man er. Det kan vi fremover med denne aftale”.

Ændringer i sundhedsloven 
For at nå i mål har aftalepartierne udpeget fire områder i sundhedsloven, der kræver en lovændring. Det omfatter blandt andet at sikre digital deling af oplysninger til brug i den direkte behandling med patienten og at stille krav om, at de alment praktiserende læger og speciallæger indberetter relevante strukturerede sundhedsdata til de nationale sundhedsregistre.

Der er også behov for klarere rammer for, hvordan sundhedsdata fra de nationale sundhedsregistre såsom Landspatientregistret kan bruges på tværs i sundhedsvæsenet.

Aftalepartierne støtter derudover, at der iværksættes en række indsatser for bedre brug af sundhedsdata – heriblandt et samlet patientoverblik, at borgere skal have indsigt i og kontrol med, hvem der kan læse deres journaloplysninger, og at rammerne for forskning i sundhedsdata forbedres.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109