23948sdkhjf

Beatles på plejehjem

Stor erindringsudstilling på Betaniahjemmet på Frederiksberg.

Netop nu kører en udstilling om at være ung i 1960’erne på Betaniahjemmet på Frederiksberg.

Udstillingen er lavet af historiker Ove Dahl fra Dansk Center for Reminiscens. Via hundredvis af billeder og originale genstande bl.a. tøj, plader, ungdomsblade, plakater, møbler og idolting, vises de unges hverdagsliv i 60’erne.

Udstillingen

'Ung i 60'erne - en erindringsudstilling' kan opleves på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3, 2000 Frederiksberg til den 21. september.

Udstillingen har åbent alle dage mellem kl. 10 og 14. Der er gratis adgang, foruden at kan man bestille en spændende rundvisning med musikindslag for 500 kr.

Her kan du læse mere om udstillingen.

Og mange gæster kan nikke genkende til dele af deres egen livshistorie, fortæller Ove Dahl.

- Når stadig flere ældre på plejehjem og dagcentre havde deres ungdom i 60’erne må aktiveringen nødvendigvis også følge med op i tiden, siger han til Magasinet Pleje.

Udstillingen er støttet af Frederiksberg Kommune, FrederiksbergFonden, Nord-Vest Fonden samt Dansk Center for Reminiscens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125