23948sdkhjf

Digitalt partnerskab skal gøre ældre mere trygge

Diakonissestiftelsen investerer i Anyware Solutions - målet er at udvikle tech-løsninger til ældre for at øge trygheden.

Diakonissestiftelsen har ikke blot valgt at give håndslag på et fremtidigt partnerskab og samarbejde med den velfærdsteknologiske virksomhed AnyWare Solutions: Man har også valgt at investere rede penge i en digital fremtid.

Dermed er den almennyttige fond én af de første virksomheder i Danmark, der har taget samarbejde mellem plejen og private virksomheder til et nyt niveau.

Det er Diakonissestiftelsens Hjemmepleje, der er afsæt for innovationspartnerskabet.

Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen er en 155 år gammel erhvervsdrivende almennyttig fond – en af Danmarks førende velfærdsaktører med hovedsæde på Frederiksberg.
Diakonissestiftelsen har en årlig omsætning på 242 mio.kr, 425 ansatte samt godt 250 frivillige og tilbyder en lang række services inden for hjemmepleje, seniorboliger, plejehjem, hospice med videre.

Anyware Smart AdaptorTM

Anyware Smart Adaptoren installeres enkelt i en almindelig lampefatning, hvorfra den registrerer forandringer i hjemmet. Med det udgangspunkt skal det blive nemt og billigt at bruge digitale services inden for ældrepleje.

Diakonissestiftelsen har både ældreboliger, seniorboliger, plejehjem og en hjemmepleje, der besøger hjemmeboende ældre. Alle de grupper kan få glæde af, at der bliver udviklet ny, digital, databaseret trygheds-teknologi, fortæller administrerende direktør Anne Mette Fugleholm.

- De tryghedsskabende services, som Anyware Solutions leverer, såsom indeklimamonitorering og forebyggelse af indbrud, er jo ikke kun relevante for folk på arbejdsmarkedet, men for alle, inklusive ældre i eget hjem eller på plejehjem. Gennem innovationspartnerskabet køber vi optioner i fremtiden, siger Anne Mette Fugleholm, der ser de to parter supplere hinanden godt.

- Når vi så ovenikøbet vil kunne tilbyde målrettede tryghedsservices i fremtiden som faldalarm, connected brandalarm og notifikationer på telefonen, når det registreres, at noget ikke er som det plejer i den ældres bolig, bliver det rigtigt interessant, fortsætter Anne Mette Fugleholm.

Anyware Solutions
Anyware Solutions er en innovativ leverandør af Internet-of-Things (IoT) og Smart Living-løsninger med afsæt i en vision om at gøre Smart Living tilgængeligt for enhver. Anyware Solutions er en dansk tech startup etableret i København i 2015, og det første produkt, Anyware Smart Adaptoren, har vundet flere internationale innovationspriser.

- Løsningen, som vi sammen skal udvikle, vil gøre os i stand til at følge op målrettet og dermed øge trygheden både for den ældre og dennes pårørende.

Morten Bremild, partner og medstifter af Anyware Solutions har ligeledes store forventninger til partnerskabet med Diakonissestiftelsen:

- Vi er overbeviste om, at Diakonissestiftelsen med sit erfaringsgrundlag og markedsposition kan give os en fantastisk sparring til at få realiseret nyskabende, digitale services til en aldrende befolkning. Der er ingen grund til, at velfærdsteknologi skal være så dyr, som det er tilfældet i dag, og konsekvensen er jo, at den kun bliver brugt i begrænset omfang. Vi vil gerne digitalisere både alle senior- og ældreboliger og almindelige boliger med Anyware teknologien. Derigennem sikrer vi en basal tryghed for at rette vedkommende får besked, hvis der er brug for hjælp.

Partnerskabet er kommet i stand efter længere tids dialog. De første fælles projekter er allerede planlagt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111